Annonce
Debat

Debat: Man løser ikke unges problemer med færre karakterer

Annonce

I sit forståelsespapir blæser regeringen til kamp imod præstationskultur, karakterer og test i uddannelsessystemet. Konkret ønsker regeringen både at afskaffe de nationale test i folkeskolen for de mindste klasser og lade karakterer fylde mindre, når unge skal optages på videregående uddannelser.

Det kan sikkert lyde besnærende, når venstrefløjen påstår, at unges problemer kan klares med en snuptagsløsning ved at skrue ned for test og karakterer. Men der findes ingen dokumentation for, at karakterer og test er en væsentlig årsag til stigende psykiske problemer hos unge. For det andet vil mindre brug af test og karakterer bare skabe nye alvorlige problemer herunder et lavere fagligt niveau og mindre gennemsigtighed i uddannelsessystemet. Når man hører Jakob Mark (SF) tordne imod test og karakterer, skulle man tro, at der findes en bunke danske undersøgelser, der entydigt viser, at den slags har en væsentlig negativ effekt på unges trivsel. Det gør der os bekendt ikke. Faktisk konkluderer et arbejdspapir fra 2017 af tre forskere fra Århus Universitet, at der ikke er tydelige negative effekter på elevers trivsel af de nationale test i indskolingen.

Regeringens idé om, at man kan øge trivslen ved at skrue ned for karakterer er i øvrigt allerede forsøgt i praksis på 15 gymnasier. Og det virkede ikke. Evalueringen af eksperimentet viste, at der var mindst lige så mange elever, der følte sig mere pressede og usikre over ikke at få karakterer, som der var elever der oplevede mindre pres over ikke at få karakterer.

Derfor er det ikke overraskende, at kun hver sjette elev, der deltog i forsøget foretrak at få feedback i stedet for karakterer, mens otte ud af ti elever foretrak at få både karakterer og feedback. I de karakterfrie 1. g klasser i eksperimentet oplevede over halvdelen af eleverne, at de gjorde sig mindre umage med undervisningen, da de manglende motivationen for at opnå en god karakter.

I grundskolen tegner der sig et lignende et billede. Vi ved fra to forskningsstudier, at de nationale test har haft en positiv effekt på det generelle faglige niveau. Resultatet er ikke overraskende. Både lærere og forældre kan få noget ud af at vide, hvordan barnet klarer sig fagligt.

Når man vil løse unges trivselsproblemer ved at droppe karakterer og test, så er det en panikløsning med bind for øjnene. Ifølge den seneste undersøgelse bland skolebørn har langt de fleste elever i 11 til 15-års alderen middelhøj til høj livstilfredshed og kun et mindretal på mellem 6 til 16 procent føler sig meget presset af skolearbejdet.

Vi ved også fra de årlige nationale trivselsundersøgelser, at langt de fleste børn er glade for at gå i skole og trives godt socialt i klassen. I et internationalt perspektiv ligger vi lidt over gennemsnittet, når man spørger til børns tro på egne evner.

Det betyder ikke, at vi skal stoppe vores indsats over for de unge, som har det svært. Andelen af 15-årige med en psykiatrisk diagnose herunder ADHD, angst, depression og belastningsreaktioner er fordoblet fra 2010 til 2017. Det er en bekymrende tendens, som både forældre, politikere og uddannelsesinstitutioner selvfølgelig skal tage alvorligt.

Men vi bliver nødt til at kende årsagerne, inden vi kan løse dem. Det er slet ikke sikkert, at test og karakterer, er en væsentlig årsag til øgningen i psykiske problemer. Ændrede normer i opdragelsen, en generel perfekthedskultur, og sociale medier kan påvirke de unge i langt højere grad.

Derfor skal vi ikke kaste hele uddannelsessystemet ud i skadelige panikløsninger med bind for øjnene - og skrue ned for test og karakterer. Vi foreslår i stedet, at regeringen nedsætter et ekspertudvalg, som skal undersøge årsagerne til mistrivsel, og dernæst kommer med anbefalinger til, hvordan man kan styrke trivslen blandt de unge.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce