Annonce
Debat

Debat: Lauge Bonde bakker op op den danske model

Arbejdsmarked: Jeg har læst Palle Bisgaards udtalelser i Danmark 9. november og hørt interviewet i Radio 4 samme dag. Palle Bisgaard udtrykte bekymring for, om Lauge Bonde ApS er blevet ”trukket rundt i manegen og ladet sig føre foran KA’s vogn” for at føre en principiel krig imod 3F.

Det kan jeg forsikre Palle Bisgaard og 3F om, at det er vi på ingen måde! Vi har vore egne holdninger, og dem kan vi sagtens selv udtrykke! Det skal andre ikke have skylden for at have ”dikteret” os til! Vi og vore medarbejdere står ved hvert et ord vi har sagt og skrevet i denne sag, og udtalelserne står helt og holdent for vores egne regninger. Vi er bare ”heldige” at have en arbejdsgiverforening, som bakker os 100 procent op i vores sag og som tør at stå frem og sige det offentligt!

Der skal ikke herske tvivl om, at vi og vores virksomhed bakker op om den danske model med aftale om ordentlige løn- og arbejdsforhold – det har vi altid gjort! Vi har bare en anden indgangsvinkel til tingene og måden at forhandle sig frem til løsninger end 3F.

Vi går ind for dialog, åben- og ærlighed samt respekt for medarbejdere og virksomheders forskellige holdninger, fremfor strejke, blokade og konflikt. Vi kan ikke acceptere diktatur, trusler og tvang! Det er netop også en af de store forskelle på KA og 3F og deres overenskomster!

I Radio 4 drog jeg igen paralleller mellem Lufthavnssagen og vores – Lauge Bonde-sagen. Grunden hertil er, at de to sager er identiske og klare beviser på 3F’s misbrug af deres magt. Den eneste forskel er at Lufthavnssagen udspiller sig på arbejdstager.siden og vores sag udspiller sig på arbejdsgiver-siden.

Jeg bliver harm, når vi og vores medarbejdere gang på gang af 3F sammenlignes med udenlandske virksomheder og sociale løndumping! Når der er tale om udenlandske firmaer med ”billig” arbejdskraft og ingen lovlig dansk overenskomst, er det netop på sin plads 3F kommer på banen, og får skabt ordnede forhold. Men udenlandske firmaer med underbetalt arbejdskraft og vores virksomhed er to vidt forskellige virksomhedstyper!

Vi har medarbejdere med 10-20 års anciennitet, som beviser vi har ordentlige forhold! Medarbejderne er - om nogen - de bedste, der kan beskrive arbejdsforholdene i virksomheden. Det har de frivilligt og flittigt gjort flere gange i artikler og læserbreve i medierne. Det kan 3F ikke bare overhøre, det må I seriøst forholde jer til! Det er deres forhold I forringer!

Replik til Palle Bisgaard og 3F: Hold jer til sandheden, undlad at udtale jer om mere end de fakta I kender til og derved undgå at føre lyttere og læsere bag lyset!

Annonce
Lise Bonde
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrud i Hovedgård apotek

Læserbrev

Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Læserbrev: Det’ sørme, det’ sandt - december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker "køb" på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra 17. januar 2019 skulle være muligt at køre på elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig, og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien - ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig, men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver, for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter, men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Annonce