Annonce
Debat

Debat: Landmænd skal da blive hos det lokale vandværk

I erhvervstillægget fra Jysk Fynske Medier kunne man 12. september læse artiklen: ”Landmænd kræver større fordele som storforbrugere af vand”. Historien handler om, at landmænd i Vestjylland oplever prisforskel på mere end 100.000 kroner for samme forbrug af vand. Landmændene mener, at det altid vil kunne betale sig at etablere egne boringer og forlade vandværket.

Jeg kender problematikken, da vi jævnligt bliver kontaktet af vandværker, som fortæller om landbrug, der ikke længere ønsker at være tilsluttet vandværket. Giver kommunen landmænd tilladelse til indvinding, kan det have stor betydning for resten af forbrugerne, som kan blive ramt af prisstigninger, fordi en storkunde forlader fællesskabet. Endnu værre risikerer forbrugerne at blive ramt på kvaliteten af deres drikkevand.

Vandværkernes ledningsnet er beregnet til at levere vand baseret på et forventet forbrug, så hvis en stor kunde ikke længere aftager vand, er ledningsnettet for stort. Det betyder stillestående vand, som kan betyde kvalitetsproblemer for forbrugerne. Landets vandforsyninger undgår generelt forureningssager i forbindelse med tilbageløb fra vandværkets kunder, men ved etablering af dobbelt vandforsyning kan der ved ufuldstændig afbrydelse mellem hus og landbrug ske det, at det tryksatte landbrugssystem kommer til at sende vand tilsat medicin eller andre hjælpestoffer ud på det fælles net.

Endelig ligger områderne omkring vandværkernes boringer i beskyttede zoner, hvor det er forbudt at bruge sprøjtemidler. Det gør andre boringer ikke nødvendigvis, men ofte henter begge parter deres vand fra samme grundvandsmagasin, og så stiger risikoen for forurening af vores fælles grundvand. Jeg ved, at økonomien er presset mange steder i landbruget, men som varm fortaler for vores solidariske vandmodel, kontakter jeg Kristian Gade, den landmand, der udtaler sig i artiklen. Måske kan vi sammen finde en god løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Læserbrev

Menighedsrådsmedlem: Folkekirken befinder sig i frit fald mod den totale tomhed

Læserbrev: Først en varedeklaration: Betragtningerne i dette læserbrev vil kun interessere en meget lille minoritet af læserne. De fleste kan derfor med sindsro blade videre til avisens øvrige sider. Men nu til sagen: Der eksisterer et fænomen, som hedder menighedsråd. Det er formelt set et folkevalgt organ, men reelt interesserer menighedsrådsvalgene hvert fjerde år ikke folket en kaffekande. Ingen går hen og stemmer. I f.eks. Vor Frelsers Sogn, hvor der bor 10.000 sjæle, var valgdeltagelsen ved det seneste menighedsrådsvalg på 22 personer med en gennemsnitsalder på 101 år. De nævnte tal er cirkatal, men de er ikke helt ved siden af realiteterne. I øvrigt var der slet ikke noget at vælge imellem, da alle stillede op på samme liste, tilsvarende måden hvorved man arrangerer "demokratiske valg" i Nordkorea. Jeg havde selv den ære at blive en af valgets store stemmeslugere med syv personlige stemmer. Menighedsrådene lever derfor en lun og skjult rede-tilværelse, som får mig til at tænke på Harald Bergstedts smukke linjer "Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere". Tillige indeholder menighedsrådsmøderne kun en endeløs snak om mursten og penge. Sidstnævnte er Folkekirken som bekendt storforbruger af. Dette totale fravær af ånd er mit anliggende her. Åndsfraværet manifesterer sig ikke kun ved menighedsrådsmøder, det fylder hele Folkekirken, som befinder sig i frit fald mod den totale tomhed. Et grelt eksempel er Getsemane Kirken i Houmannsgade, hvor der dyrkes Yin yoga hver mandag aften. Ideen er blevet til en enorm succes, som hver gang fylder kirken med identitetsforvirrede individer. Her befinder de sig i liggende på kirkegulvet, mens de hengiver sig til den taoistiske åndretning, som Yin yoga er. Der er bare den hage ved mandagsaftenerne, at de altså intet har med kristendom at gøre. Det kulturelt fjerne fænomen, som hedder Yin og Yang, er ikke så uskyldigt som Gøg og Gokke. Taoismen opererer såmænd med alkymi, forfædrekult og magi. Det ved de henslængte på gulvbrædderne sikkert intet om, for de kender næppe fænomenets åndelige rødder. Men man kunne måske forvente, at præster og menighedsrådsmedlemmer vidste det - eller i hvert fald gerne ville vide det - og derefter ikke kunne drømme om at bringe det ind i kirken. Jeg rejste sagen ved det seneste menighedsrådsmøde, og det var som at slå i en dyne af uvidenhed og ligegyldighed. Hvor er det befriende, at jeg ikke mere er formand for menighedsrådet og derfor ikke skal holde kæft og være solidarisk med ethvert fravær af indsigt. Som menigt medlem kan jeg igen informere de få interesserede om realiteterne i jernindustrien. Som tillægsgevinst forårsager min offentlige meddelsomhed også en ganske forfriskende forargelse ved møderne.

Annonce