Annonce
Debat

Debat: Landbrug & Fødevarer står helt på mål for vores annoncer

Svin: Kjeld Hansen beskylder i Avisen Danmark lørdag Landbrug & Fødevarer for at lyve og manipulere i annoncer, vi har indrykket om antibiotikaforbruget i dansk griseproduktion.

Kjeld Hansen præsenterer sig som gårdejer og journalist. For folk der ikke kender ham, så er han også landets formentlig største hader af moderne landbrug, som han aldrig forsømmer en mulighed for at kritisere. Om der er belæg for det eller ej.

Denne gang – som så ofte før – er der ikke fugls føde på kritikken – og lad mig da bare slå fast: Landbrug & Fødevarer står helt på mål for annoncen.

Vi taler selvfølgelig sandt, når vi skriver, at danske griseproducenter har et lavt antibiotikaforbrug – også når vi bruger formuleringen ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste”.

Vi skriver klart og tydeligt ved grafen, at der er tale om mg. pr. produceret kg. husdyr. Vi skriver også i brødteksten, at ”Danmark har et af verdens laveste forbrug af antibiotika i husdyrproduktionen”. Og for at det ikke skal være nok, så skriver vi i teksten efterfølgende, at ”Danmark endnu en gang er det land med det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, når vi sammenligner med øvrige europæiske lande med en stor griseproduktion”.

Vi kan kun drømme om, at vi har sammenlignelige tal i Europa udelukkende baseret på antibiotikaforbruget til grise, men det er desværre ikke alle lande, der har lige så god styr på forbruget og er lige så transparente som Danmark.

Til gengæld ved vi, at de lande, man typisk finder grisekød fra i danske supermarkeder, altså de lande vi viser i annoncen, har en stor griseproduktion, og at en væsentlig del af antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen i de lande, inklusiv Danmark derfor går til grisene. Det er tale offentlige data fra EU’s lægemiddelagentur og de bedste, der er til rådighed.

Kjeld Hansen skriver også, at rapporten advarer mod at bruge data, som vi gør i annoncen.

Naturligvis kan man ikke bare tage rapporten og sammenligne det hele, alle tal og alle lande én til én. Netop derfor sammenligner vi ikke de store griseproducerende lande med for eksempel Norge, der har en stor lakse-produktion og derfor helt naturligt har et andet og lavere antibiotikaforbrug. Vi har til gengæld Holland med, som viser, at vi ikke er de eneste i Europa, som er i stand til at producere mange grise uden et højt antibiotikaforbrug.

Annonce
Erik Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender ”Yahya Hassan 2” på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. ”En overrumplende karakterfuld og kanongod bog”, mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har ”chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv.” Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans ”banale børnerim”. At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye ”karakterfulde og kanongode bog”: ”JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”. Versalerne er forfatterens valg.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce