Annonce
Debat

Debat: Landbrug & Fødevarer lyver om danske svin og antibiotika

Landbrug: Med store annoncer i både Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste.” Men Landbrug & Fødevarer taler usandt.

Side 3-annoncer i de to førende dagblade dokumenterede tilsyneladende 7/10, at danske svineproducenter har et minimalt forbrug på bare 40,8 mg antibiotika pr. kilo svinekød, i modsætning til f.eks. tyske landmænd, der hævdes at bruge 89,2 mg, og de spanske producenter der angiveligt bruger hele 362,5 mg antibiotika pr. kilo.

Påstanden er baseret på en EU-opgørelse fra 2016, og i småtingsafdelingen for fejl skal det bemærkes, at annoncens tal trods dens klare overskrift ikke kun dækker svineproduktion men hele den samlede husdyrproduktion i de pågældende lande. Den afgørende fejl er dog, at opgørelsen slet ikke kan bruges, sådan som Landbrug & Fødevarer gør det. Det er her de store dagbladsannoncer for alvor lyver.

I ESVAC-rapporten, som Landbrug & Fødevarer selv opgiver som deres kilde til påstanden om de danske svins minimale forbrug af antibiotika, advares der direkte mod at anvende tallene, sådan som Landbrug & Fødevarer gør det. I rapportens indledning side 5 står der sort på hvidt, at data ikke bør bruges til at sammenligne landene indbyrdes. Læs selv advarslen:

”Det skal understreges, at de data, der er præsenteret i denne rapport, ikke bør bruges alene som grundlag for at fastlægge management prioriteter, og at yderligere data om produktion af dyr pr. areal, tilgængelige veterinære lægemidler og andre faktorer bør overvejes. Det anbefales også ikke at bruge de data, der er præsenteret i denne rapport, til direkte sammenligning mellem landene, da der kan være behov for mere detaljeret indsigt og analyse.”

For hæderlige danske landmænd er det stærkt belastende, at deres egen interesseorganisation sætter deres gode navn og rygte på spil i dyrt betalte annoncer. Men Landbrug & Fødevarers misbrug af data udfordrer også chefredaktørerne på Politiken og Jyllands-Posten. Efter medieansvarsloven er det dem, der har ansvaret for sandhedsindholdet i dagbladenes annoncer.

Politikens journalistiske chefredaktør Anne Mette Svane beklager stærkt, at avisen har bragt de misvisende annoncer. Chefredaktøren skriver i en mail 16.10, at hun beklager ”dybt, at Politiken har viderebragt et fortegnet billede af udviklingen i landbrugets forbrug af antibiotika (…). Vi vil være mere agtpågivende i forhold til denne typer af annoncer.”

Hverken Landbrug & Fødevare eller Jyllands-Postens chefredaktør har kommenteret annoncen, til trods for flere rykkere.

Annonce
Kjeld Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce