Annonce
Debat

Debat: Lad danske smågrise blive til danske arbejdspladser

Dyretransporter: I de seneste uger har eksport af smågrise været til debat her i avisen, hvor fødevare- og dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg (S) åbnede ballet, og formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, tog til genmæle.

I Fødevareforbundet NNF er vi glade for, at den stigende eksport af smågrise har fået politisk opmærksomhed. I sin tale på Svinekongres 2019 slog fødevareminister Mogens Jensen fast, at flere grise skal slagtes i Danmark, og det synspunkt bliver bakket på af Anders Kronborg.

Det er godt, for situationen er bekymrende. Faktisk både bekymrende, uholdbar og problematisk. Aldrig er der blevet født så mange grise i Danmark - og aldrig har eksporten af smågrise været større. Den udvikling har kostet arbejdspladser, og det koster på klima- og miljøkontoen, på dyrevelfærden og på skatteindtægter, når antallet af slagtninger på de danske slagterier falder.

Landbrug & Fødevarer vurderede i august, at der i 2019 vil blive slagtet 1,2 millioner færre grise i Danmark end i 2018 – det laveste antal slagtninger siden 1991. En tommelfingerregel siger, at én million danske slagtegrise, giver 1.000 danske arbejdspladser. Så det er altså rigtig mange arbejdspladser, der er på spil, hvis prognosen holder.

I sit indlæg hævder Kim Heiselberg, at eksporten af smågrisene skyldes, at de danske slagteriers afregning ikke er konkurrencedygtig. Men her vil jeg gerne minde om, at den danske notering ligger 1,50 krone højere end den tyske.

Samtidig påpeger Heiselberg, at de danske slagterier ikke har kapacitet til at slagte det antal smågrise, der sendes ud ad landet. Han vurderer, at slagterierne har kapacitet til at slagte yderligere fire millioner grise.

Men så lad os da starte der, Heiselberg.

Siden 2013 er antallet smågrise, som Heiselbergs medlemmer sender til udlandet, steget med 4,5 millioner – altså nogenlunde det antal, som Heiselberg mener, at de danske slagterier har mulighed for at slagte.

Så hvis vi lægger ud med at få de griseproducenter, der har skruet op for eksporten siden 2013, til at skrue ned igen og i stedet lade deres smågrise blive i Danmark og blive til danske slagtegrise og danske arbejdspladser, så er vi i det mindste i gang. Og så er jeg sikker på, at vi kan øge slagteriernes kapacitet, når det bliver aktuelt.

Og, selv hvis Heiselbergs – måske lidt konservative – bud er korrekt, ja, så vil det betyde 4.000 nye danske arbejdspladser.

Så simpelt er det faktisk. Men det kræver naturligvis, at Heiselberg og hans medlemmer er interesserede i at øge antallet af danske arbejdspladser og styrke den danske slagteribranche.

Annonce
Ole Wehlast
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Troels Lund Poulsen om finanslov: Det bliver en dyr omgang for lokale virksomhedsejere

Læserbrev: Den finanslov, som regeringen sammen med resten af venstrefløjen præsenterede forleden aften, bliver en dyr omgang for Danmark. I særdeleshed bliver den dyr for virksomhedsejere, der er placeret i landdistrikterne, for aftalen indebærer nemlig en tredobling af arveafgiften. Det betyder, at det kommer til at koste dyrt, hvis du ønsker at foretage et generationsskifte på din familieejede virksomhed. En virksomhed, du og din familie har startet. En virksomhed, du har betalt skat af. En virksomhed, der har skabt arbejdspladser. En virksomhed, der har skabt lokal vækst. Jeg synes ganske enkelt ikke, at et sådant indgreb er rimeligt over for de hårdtarbejdende danskere, der hver dag bidrager til at holde samfundets hjul kørende, og som nu ønsker at videregive deres hårde slid til en søn eller datter. Jeg synes ikke - modsat regeringen og co. - at en håndværksmester i en lokal vvs-virksomhed i Hedensted Kommune eller en bagermester med forretning i Horsens Kommune skal brandbeskattes, hvis de ønsker at foretage et generationsskifte. Det går ud over virksomhedernes kapital, og det kommer til at koste arbejdspladser og vækst - især i landdistrikterne. Det skader både den enkelte forretningsdrivende og hele Danmark. Jeg undres over, at regeringen og dens støttepartier har valgt at inkludere en tredobling af arveafgiften i deres finanslovsaftale. For det er ikke kun mig, Venstre og flere andre partier i blå blok, der har varslet imod et sådant indgreb. Også DI og Dansk Erhverv har advaret imod konsekvenserne ved at hæve arveafgiften for generationsskifte i familievirksomheder. Og så sent som i oktober udtrykte også fagbevægelsen i form af 3F og Dansk Metal bekymring ved at hæve afgiften. Det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke lytter, når så mange store aktører på området råber vagt i gevær. Og det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke ønsker vækst og velstand i hele landet. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blå blok trækker i en anden retning, så det bliver nemmere og billigere at være virksomhedsejer frem for sværere og dyrere.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Annonce