Annonce
Debat

Debat: Klogt at droppe nedskæringsbidraget - men ting tager tid

Åbningstale: Ny regering, ny statsminister, ny sæson i Folketinget, ny finanslov – og nye, store forventninger til vores folkevalgte. I sin åbningstale talte statsminister Mette Frederiksen om den tillid, tryghed og andre kvaliteter, vi har en stor og stolt tradition for i Danmark. Hun tilføjede dog et stort ”men”, da hun tegnede sit Danmarksbillede og spurgte, om det hele virkelig er så rosenrødt, og statsministeren kom selv med svaret: ”Jeg ville ønske, at jeg kunne svare JA. Men NEJ. Det kan jeg ikke. For selvom rammen om billedet holder. Så er maleriet falmet”.

Noget af det, der har givet tilliden, trygheden og Danmarksbilledet nogle ridser i lakken er den massive nedskæring på SKAT igennem mange år. Det har svækket en helt afgørende motor i vores velfærdssamfund. For kommer der ingen penge ind til skattevæsenet, så er der heller ingen penge til velfærd. Derfor glæder det mig, at regeringen i sit finanslovsudspil har sat 1,2 milliarder kroner af til at styrke SKAT og sætte fokus på svindel, så vi ikke mere skal se velfærdsmilliarder forsvinde ned i lommerne på de forkerte.

Generelt kan også farverne på hele det statslige område med fordel friskes noget op. For svingende kvalitet i ledelse, markante nedskæringer, underbemanding og pris-fikserede IT-indkøb har givet de administrativt ansatte i staten svære arbejdsbetingelser og dårligere arbejdsmiljø.

Det er hårdt at gå på arbejde hver dag med udsigt til en ledelse, der mangler uddannelse og evner til at lede og motivere mennesker. Til en hverdag, hvor dine vigtigste IT-redskaber ofte ikke kan løse selv basale processer. Til en arbejdsplads, hvor stemningen er præget af, at der igennem lang tid har været for få kolleger til alt for mange opgaver.

For mig handler det derfor ikke kun om, at vi skal skrue ”…ned for detailstyring oppefra”, som statsministeren kalder det. Vi kunne derimod hente mange fælles fordele, hvis vi samtidig ”om-bureaukratiserede” hele systemet, så både ledelse, IT, arbejdsmiljø og bemanding fik et markant løft. Det vil bidrage til at genskabe tilliden til, at ”…velfærden er der for dem, der har brug for den”.

Det er samtidig en klog investering i vores unge og dermed vores fælles fremtid, at regeringen afskaffer det omprioriteringsbidrag, der burde havde heddet nedskæringsbidraget. For de markante årlige besparelser, som uddannelsesområdet blev pålagt af den tidligere regering, har gjort rigtig ondt på vores uddannelsessystem – og på kvaliteten af de uddannelser og det høje vidensniveau, vi skal leve af i fremtiden. Det var derfor godt at høre fra Folketingets talerstol, at det nu skal være slut med omprioriteringen, så alle uddannelsestyper fra AMU til universiteter kan få et løft tilbage til det kvalitetsniveau, vi har brug for.

Statsministeren gjorde i sin tale meget ud af at tale forventningerne til velfærdsforbedringer ned. Ting tager tid, selvom der er nye hænder på roret. Det ændrer dog ikke ved, at jeg personligt har store forventninger til, at Christiansborg flytter Danmark i en ny retning, hvor også det administrative maskinrum styrkes.

Annonce
Brita Andersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi er nødt til at have en Emma Gad for mobiler

I en rundspørge blandt eleverne på Tørring Gymnasium giver de unge på flere måder udtryk for, at de bruger mobilen for meget. Næsten halvdelen mener, at mobilen fylder for meget, når de er sammen med deres venner, og 29,3 procent synes, at forældrene bruger deres mobil for meget, når de er sammen. Det fremgår af en artikel i dagens avis. Problemet er, at mobilbrugen går ud over indlæring i timerne, evnen til at slappe af og det sociale samvær. Nu kan man selvfølgelig godt slå de unge oven i hovedet og sige, at de skal lægge den telefon væk, men problemet er, at voksne, som undersøgelsen også antyder, er lige så slemme. Mobilen er også for os et vedhæng, vi hele tiden forholder os til, interagerer med og er afhængige af. Det er netop sådan, smartphones er indrettet. De er designet, så vores hjerne bliver lokket til hele tiden at bruge dem. I 1991 udgav den tyske filminstruktør Wim Wenders filmen "Til verdens ende", som blandt andet indeholder en scene, hvor en af hovedpersonerne er blevet dybt afhængig af at se på en lille håndholdt videoskærm. Skærmen viser alle personens drømme, og hun er så opslugt af billederne, at den eneste måde at afvænne hende på er ved at nægte at genoplade skærmen. Den tyske instruktør har nærmest været profetisk i sin film, for er det ikke næsten der, vi er i dag? Vi er så afhængige af "drømmefabrikken", at vi kun forlader den, når den ikke har strøm. Vi er derfor nødt til at tale om, hvordan vi bruger mobiltelefonen, når vi er sammen. Lave en slags Emma Gad for mobilbrug, der giver et sæt spilleregler for det sociale samvær. Rundspørgen på gymnasiet tyder på, at de unge faktisk gerne vil have vejledning i mobilbrug. Således mener kun 7,3 pct., at forældrene slet ikke skal blande sig i deres mobilbrug, mens 24,6 procent oplever, at elevernes forældre blander sig i, hvor meget tid den unge bruger foran en skærm. Med andre ord vil langt hovedparten af eleverne gerne, at forældrene sætter grænser for deres mobilbrug - og måske også for forældrenes eget. Så det er bare at komme i gang.

Annonce