Annonce
Debat

Debat: Ja tak til en årlig ulighedsredegørelse - og lige muligheder

Det er et simpelt faktum, at den største ulighed i Danmark ikke er knyttet til hverken familie, uddannelse eller arvemasse. Den er knyttet til, hvor du er født.

Hvis du er født i det nordlige hovedstadsområde, er du rigere, lever længere, har bedre adgang til sundhedsvæsenet, uddannelser og en række andre fordele, end hvis du er født på Lolland eller i Vendsyssel.

Og det er ikke, fordi de tjener flere penge hjem til Danmark i strandkanten ved Øresund, end de gør på Lolland. Tværtimod. Det er i det lokale Danmark, at de virksomheder, som skaber værdi for Danmark, ligger.

Desværre er Danmark indrettet sådan, at de dele af landet, der tjener pengene, skal aflevere så meget til hovedstadsområdet, at deres borgere har dårligere levevilkår end deres landsmænd i hovedstadsområdet. Her bor nemlig de mennesker, der har de fede, sikre og indflydelsesrige job i statsadministrationen, og de fede sikre job i de mange organisationer, institutioner og virksomheder, der ikke gør ret meget andet end at yde service til de førstnævnte mennesker.

Vores nuværende boligminister Kaare Dybvad (S) dokumenterer i sin bog Udkantsmyten, at overrepræsentationen af statslige jobs i hovedstaden alene tilfører området omkring 28 milliarder kroner om året fra alle andre danskere. Og det beløb skal formentlig fordobles, når vi medtager alle de andre uligheder, der med usvigelig sikkerhed er til fordel for hovedstaden inden for transport, uddannelse, kultur etc.

Ja, lad os få en årlig ulighedsredegørelse. Og lad os så sikre, at alle vi danskere har nogenlunde samme muligheder, uanset hvor i landet vi er født og bor.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender ”Yahya Hassan 2” på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. ”En overrumplende karakterfuld og kanongod bog”, mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har ”chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv.” Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans ”banale børnerim”. At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye ”karakterfulde og kanongode bog”: ”JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”. Versalerne er forfatterens valg.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce