Annonce
Debat

Debat: Hvordan går det hos unge og ældre?

Sundhed: I oktober markerer vi både den internationale ældredag og den internationale dag for mental sundhed 10. oktober. Selvom mange, både unge og ældre giver udtryk for god trivsel, så peger triste tal også på, at alt for mange mistrives, desværre. Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed, men vi taler sjældent om det. Og hver tredje elev i gymnasiet har på et tidspunkt overvejet at droppe ud. Tallene viser også, at næsten 70 procent af gymnasiepigerne og knap 50 procent af drengene føler sig 'tit' eller 'meget tit' pressede. Det er triste tal, som kalder på handling. Der er ingen lette ”finger-knips-løsninger”, særligt fordi dårlig mental trivsel er et tabu. Det gælder både for unge og ældre.

Dårlig mental trivsel går ofte hånd i hånd med ensomhed. Ni procent af de ældre over 74 år angiver, at de ofte er uønsket alene. Vi ved, at mange har svært ved at håndtere skiftet fra et travlt arbejdsliv med kollegaer til en pensionisttilværelse. Og den dag hvor ægtefællen går bort efter et langt liv i tosomhed, ja, - så lurer ensomheden lige om hjørnet.

Oktober måned er en god måned, at tage livtag med tabuerne omkring ensomhed og mistrivsel. For der er brug for, at vi ser hinanden og ikke blot vender blikket bort, fordi det er svært. For de unge handler det især om, at vi bliver bedre til at se de første tegn på mistrivsel. Det kan f.eks. være pjækkeri fra skolen eller tristesse.

For ældre er det særligt isolation efter dødsfald og sygdom, som kan være udløsende faktor for, at man lukker sig om sig selv. De fleste af os bliver glade når nogen spørger: hvordan går det? Skulle vi ikke, sammen, bruge oktober til at spørge vores nærmeste, hvordan livet former sig netop nu. Vi kender alle til op og nedture, men får nedturen lov at bide sig fast, kan være det være svært at se lys forenden af tunnelen. Ingen har fortjent et liv i ensomhed.

Annonce
Jane Heitmann
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indgreb mod kviklån er helt på sin plads

Kviklån og bettingreklamer ender med jævne mellemrum i både skudlinje og mediemølle i takt med hårrejsende beretninger om især unge, der ender i bundløs spillegæld eller opbygger et rentebjerg af de uoverstigelige. Når jeg har deltaget i diskussioner om det rimelige i de fristende tilbud, har jeg har ofte automatreageret med: "Hold nu op med alle de forbud. Når I er myndige, er I også voksne nok til at tage det ansvar, der følger med." Jeg ser da også par i "Luksusfælden", der er uden for pædagogisk rækkevidde og egentlig bare bekræfter holdningen. Alligevel har jeg flyttet mig lidt, jo mere jeg har læst om det - og tænkt over det. Vi spurgte i søndagsavisen Horsens Folkeblads følgere på Facebook, hvad de synes om netop kviklån. En klar majoritet så gerne et forbud mod ågerrenter - eller i det mindste de reklamer, der nærmest kører i båndsløjfe på reklamefinansierede tv-kanaler. Jeg bed også mærke i forslaget om at indføre privatøkonomi som fast pensum i folkeskolen, fordi unge er for letpåvirkelige og ved for lidt. God idé. Allermest tankevækkende var et indlæg fra en, der netop havde fået en mere nuanceret holdning til sagen og havde rykket sig fra "stop nu med forbud"-standpunktet. Han skrev: "Det er nemt at påstå, at man blot kan lade være, men hvis det er den eneste mulighed, man ser for at betale ens udgifter og få mad på bordet, ser man nok anderledes på det." Vel talt! Man kan sagtens være myndig og ekstremt sårbar på samme tid, og i takt med teknologiske fremskridt er det simpelthen blevet for let at spille sig i livslang gæld eller låne hurtige penge med vanvidsrenter på op til 800 procent om året. Og hvem ved? Måske er man blevet truet til at skaffe kolde kontanter i en rasende fart, fordi man er kommet i lag med tvivlsomme typer. En skræmmende tanke. Når jeg nu har ordet, skal der lyde en tak til dem, der tager sig tid til at bidrage reflekteret til søndagsdebatten i Horsens Folkeblad uge efter uge. Det er værdsat og har i det mindste gjort denne signatur klogere.

Annonce