Annonce
Debat

Debat: Hvad skal det nytte - når politik bliver tømt for indhold

Hvad skal det nytte? Sådan spurgte politikeren og avisredaktøren Viggo Hørup i marts 1883 fra Folketingets talerstol.

I den konkrete sammenhæng blev spørgsmålet stillet til et dyrt og ufornuftigt fæstningsbyggeri, men mere generelt var det en fordring til al politik: Væk med mundsvejr, bragesnak og falske løsninger. Politik skal flytte verden og gøre den bedre.

Den skal basere sig på fornuft og viden. Og den skal løse de problemer, folk står i, og give dem nye muligheder. Mere frihed, mere lighed og mere demokrati. Dét er målet for nyttig politik.

Når der er grund til at minde om Hørups berømte spørgsmål, er det fordi kravet om nytte hastigt siver ud af dansk politik. Vi så det under den tidligere regering, hvor alting gik op i symbolpolitiske udlændingestramninger, der ramte nogle mennesker urimeligt hårdt, men som hverken gav muligheder eller løste problemer. Til gengæld tjente den visse politikeres håb om flere år ved magten. Det siger sig selv, at den form for politik ingenting nytter.

Men vi ser det desværre også i dag. For hvad nytter det, at børn overlades til en trist skæbne i IS-lejre? Hvad nytter det at udhule retsstaten? Og hvad nytter det at markedsføre ineffektiv overvågning og hullet grænsekontrol som løsninger på bandeopgør, asylstilstrømning og grænseoverskridende kriminalitet? Nej, det nytter ingenting.

At nytten forsvinder er selvsagt et problem. Politik tømmes for indhold og reduceres til et spørgsmål om fremtoning og stil. De virkelige problemer bliver derimod stående, fremskridt løber ud i sandet, og på sigt vil befolkningen miste den sidste rest af tillid til politikere, partier og til selve demokratiet.

For hvad skal vi med et politisk system, der helst hytter sine egne?

Helt galt er det ikke gået endnu, men risikoen er der, og perspektiverne er skræmmende. Derfor skal nytten tilbage i centrum af dansk politik. Og hvis ikke politikerne selv kan finde ud af det, må medier og vælgere hjælpe dem på vej ved konstant at insistere på fornuftige svar på Hørups simple spørgsmål: Hvad skal det nytte?

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Vejle: Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas

Læserbrev: Jeg er opdraget med en far og mor, der lærte mig, at når vi var i udlandet, så skulle vi "skik følge eller land fly", som det gamle ordsprog siger. Jeg har også boet i udlandet, og jeg kan ikke forestille mig at leve i et land, hvor man ikke følger landets love og normer. Hvis ikke man kan finde ud af det relative simple, så synes jeg, man skal fly. Sådan må det være. Derfor forslår vi i Det Konservative Folkeparti to tiltag, der gør det umuligt at få dansk statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsstraf, og som skærper sprogkravene til ansøgere. Jeg havde den kæmpe glæde at deltage i statsborgerskabsdagen sidste år på Christiansborg. Her så jeg, hvor mange glade og stolte mennesker, som var blevet danske statsborgere. Det gjorde mig glad. Når det så er sagt, så er dansk statsborgerskab ikke en menneskeret. Det er en gave og et privilegie, som vi giver til folk, der gjort en god figur i landet og levet op til deres forpligtelser. Hvis man vil have dansk pas og stemmeret, så mener jeg også, det er helt på sin plads, at man overholder loven og kan tale sproget. Det handler om ordentlighed. En dyd, vi sætter stor pris på her i Sydjylland. Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas. Hvis ikke folk opfører sig pænt og ordentlig, så skal de ikke kunne få den kæmpe gave, som dansk statsborgerskab er. Punktum! Det handler om at følge landets love. Det må være et ret rimeligt krav, at man eksempelvis ikke skal have fået en straf for at have begået grov vold, og at man skal lære sproget. Det er i min verden uacceptabelt og uforeneligt med at blive dansk statsborger. I dag kan man få statsborgerskab, selv hvis man har siddet i fængsel i næsten et helt år. Det mener vi ikke skal være muligt. Derudover skærper vi kravet til, hvor godt dansk man skal kunne tale for at få statsborgerskab. Ansøgere skal kunne bestå Danskprøve 3, før de kan få dansk pas - uanset hvad. Det svarer til at få 02 på 9. klasses afgangseksamen i dansk. Det bør være rimeligt. Det er vigtigt at kunne sproget for at indgå i fællesskaber, tage et arbejde, så man kan forsørge sig selv og sin familie. Vi forventer, at ansøgere om dansk statsborgerskab lever op til de her ting. Ellers får man ikke dansk statsborgerskab, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce