Annonce
Debat

Debat: Husk fakta - Et opgør med myterne om plast

Plastforbrug: Den 15. oktober bragte havde avisen Danmark et læserbrev af Lasse Oldenborg fra Fredericia. Han er blandt andet meget optaget af, at politikere fremlægger korrekte tal og fakta om i bestræbelserne på at få forbrugerne til at handle anderledes i forhold til reduktion af CO2.

Derfor undrer det mig meget, når Lasse Oldenborg selv anvender forkerte data og misinformation i sit læserbrev. Eksempelvis rammer han ved siden af skiven, når han påstår, at omkring 70 procent af den råolie, der pumpes op af undergrunden, anvendes til produktion af plast.

Jeg står gerne på mål for, at der bliver brugt råolie til at fremstille nyttige og ofte uundværlige plastprodukter som vindmøller, avanceret medicinsk udstyr, madspildsforebyggende emballage, smartphones osv., men det er tættere på 5 procent og ikke 70 procent af råolien, som anvendes til plastproduktion.

Dernæst skriver Lasse Oldenborg også, at der findes kolossale plastøer i verdenshavene. Flere forskere – både danske og udenlandske - har gentagne gange peget på, at der findes havområder i f.eks. Stillehavet med højere koncentrationer af plast i vandsøjlen, men at det er lodret forkert at tale om deciderede plastøer.

Plast i havet er en reel miljøudfordring, som vi i Plastindustrien har stort fokus på at være med til at komme til livs – både igennem forebyggelse og oprydning. Men den offentlige debat om plast har ofte en negativ slagside og er præget af mange myter, hvilket Lasse Oldenborgs læserbrev også er et udtryk for.

Det vil vi gerne gøre op med, da det kan medføre, at der bliver truffet beslutninger om ren symbolpolitik, som i virkeligheden gør mere skade end gavn i forhold til vores klima og miljø.

Annonce
Lars Hall Bæk Farsøe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi er nødt til at have en Emma Gad for mobiler

I en rundspørge blandt eleverne på Tørring Gymnasium giver de unge på flere måder udtryk for, at de bruger mobilen for meget. Næsten halvdelen mener, at mobilen fylder for meget, når de er sammen med deres venner, og 29,3 procent synes, at forældrene bruger deres mobil for meget, når de er sammen. Det fremgår af en artikel i dagens avis. Problemet er, at mobilbrugen går ud over indlæring i timerne, evnen til at slappe af og det sociale samvær. Nu kan man selvfølgelig godt slå de unge oven i hovedet og sige, at de skal lægge den telefon væk, men problemet er, at voksne, som undersøgelsen også antyder, er lige så slemme. Mobilen er også for os et vedhæng, vi hele tiden forholder os til, interagerer med og er afhængige af. Det er netop sådan, smartphones er indrettet. De er designet, så vores hjerne bliver lokket til hele tiden at bruge dem. I 1991 udgav den tyske filminstruktør Wim Wenders filmen "Til verdens ende", som blandt andet indeholder en scene, hvor en af hovedpersonerne er blevet dybt afhængig af at se på en lille håndholdt videoskærm. Skærmen viser alle personens drømme, og hun er så opslugt af billederne, at den eneste måde at afvænne hende på er ved at nægte at genoplade skærmen. Den tyske instruktør har nærmest været profetisk i sin film, for er det ikke næsten der, vi er i dag? Vi er så afhængige af "drømmefabrikken", at vi kun forlader den, når den ikke har strøm. Vi er derfor nødt til at tale om, hvordan vi bruger mobiltelefonen, når vi er sammen. Lave en slags Emma Gad for mobilbrug, der giver et sæt spilleregler for det sociale samvær. Rundspørgen på gymnasiet tyder på, at de unge faktisk gerne vil have vejledning i mobilbrug. Således mener kun 7,3 pct., at forældrene slet ikke skal blande sig i deres mobilbrug, mens 24,6 procent oplever, at elevernes forældre blander sig i, hvor meget tid den unge bruger foran en skærm. Med andre ord vil langt hovedparten af eleverne gerne, at forældrene sætter grænser for deres mobilbrug - og måske også for forældrenes eget. Så det er bare at komme i gang.

Annonce