Annonce
Debat

Debat: Håbløst at politikerne tvinges til at modtage løn under orlov

Hvorfor gælder der nogle regler for almindelige danskere og andre regler for vores politikere – vel at mærke regler, der stiller de folkevalgte langt bedre?

Det spørgsmål er der sikkert mange, som har stillet sig selv gennem de senere år, hvor ikke mindst folketingspolitikernes meget favorable vilkår på pensionsområdet har været til debat. En forskelsbehandling, der helt sikkert er med til at øge politikerleden i vores land.

Men det er ikke kun folketingspolitikerne, som har særligt gode vilkår. Også vores byrådspolitikere har på enkelte områder nogle vilkår, der er uforståeligt favorable. Et eksempel herpå er reglen omkring vilkårene for orlov.

Hvis en almindelig lønmodtager ønsker orlov, vil det ofte kunne lade sig gøre, hvis medarbejderen selv betaler for orloven. Men hvis en byrådspolitiker får lyst til at søge orlov fra jobbet som folkevalgt, vil det i de første tre måneder kunne gøres samtidig med, at politikeren modtager fuld løn.

En helt uforståelig forskelsbehandling, og historien bliver kun endnu mere vanvittig. For politikeren SKAL faktisk modtage lønnen, selv om han/hun ikke ønsker det.

I Aarhus har politikeren Louise Lindskog eksempelvis ønsket orlov i fem måneder, fordi hun i forbindelse med sin uddannelse skal til udlandet. Derfor søgte hun om at slippe for at få udbetalt sin løn, men det er ifølge reglerne ikke muligt.

Vanvittigt – ikke mindst når man tænker på, at næsten 200 politikere været på orlov med fuld løn siden 1. januar 2018.

Hvis vi vil sikre, at vores land bliver ledet af dygtige og veluddannede mennesker, skal vi naturligvis give dem gode forhold og en rigtig god løn. Men det betyder også meget, at politikernes anseelse i befolkningen bliver forbedret, og skal det ske, skal vi sørge for at få fjernet de umiddelbare urimeligheder, som gør, at almindelige mennesker føler sig forfordelt, og som tegner et billede af, at de folkevalgte meler deres egen kage. Og her er områder som ret til pension i en tidlig alder og orlov med løn to meget vigtige områder at få ændret hurtigst muligt.

Annonce
Jan Schouby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce