Annonce
Debat

Debat: Grisen har det godt, når den slagtes i Danmark

Dyrevelfærd: Rigtig mange smågrise fragtes til slagtning i udlandet. Det er en god forretning for mange svineproducenter, fordi vi i Danmark er gode til at producere grise, som er sunde og af høj kvalitet. Derfor er de eftertragtet i udlandet. Omvendt betyder det, at når vi sender flere levende smågrise til udlandet, koster det arbejdspladser på de danske slagterier. For nyligt måtte Danish Crown fyrre 175 medarbejdere, simpelthen fordi de ikke fik grise nok.

Det kan gå ud over gode danske arbejdspladser, som er afhængige af, at svineslagtning stadig foregår på dansk jord. Samtidig er det til gavn for dyrevelfærden, at grise slagtes i Danmark frem for at blive sendt ud på lange transporter. Det stiller os i et svært dilemma. Der er mange hensyn, vi skal tage.

Men som socialdemokrat er jeg grundlæggende drevet af, at vi indretter os i samfundet på en måde, hvor vi tager hensyn til alle, og hvor kompasset er stillet efter mest mulig retfærdighed. Jeg blev ikke aktiv i politik, fordi det er nemt. Tværtimod. Jeg valgte i sin tid at stille op, fordi jeg gerne vil gøre en forskel og forandre til det bedre. Det gælder også de udfordringerne vi har med eksporten af smågrise.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vores socialdemokratiske fødevareminister Mogens Jensen vil sætte sig i spidsen for et samarbejde med de involverede parter, så vi finder den rette balance. Selvom det er svært.

Den rette balance ligger for mig og Socialdemokratiet et sted, hvor vi både tager hensyn til landbrugserhvervets vilkår, gode danske arbejdspladser og grisens ve og vel. Socialdemokratiets ambition er at flere danske grise skal slagtes i Danmark, og at eksporten af levende smågrise skal være mindre end den er i dag.

Det løser vi bedst i samarbejde med både landmænd og slagteriarbejdere. Det er sådan en socialdemokratisk regering arbejder. Vi arbejder for bedre og mere retfærdige løsninger på de svære udfordringer. Og hvor vi lytter til dem, der har noget på spil.

Annonce
Anders Kronborg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce