Annonce
Debat

Debat: Gør op med kønsdiskrimination i sygdomsbehandling

Hanne Johannsen, formand, Migræne- & Hovedpineforeningen

Debat: Kvinder lider i overtal af migræne, mens der i den grad mangler ressourcer i behandlingen. Lad os bruge kvindernes internationale kampdag på slå fast, at vi ikke accepterer den kønsdiskrimination, der gennemsyrer vores sundhedsvæsen.

Tre ud af fire migrænepatienter er kvinder. Samtidig er migræne skyld i intet mindre end 14  procent af alle sygedage blandt erhvervsaktive under 50 år.

Mange kvinder dealer altså med svær migræne, og det er ikke raketvidenskab, at smertesygdommen har store konsekvenser for privatlivet såvel som for samfundsøkonomien, når migrænikere tvinges til at lægge sig syge. Alligevel venter mange patienter flere år på at komme i den rigtige behandling, fordi ventelister for migrænepatienter er absurd lange.


Lad os bruge kvindernes internationale kampdag på slå fast, at vi ikke accepterer den kønsdiskrimination, der gennemsyrer vores sundhedsvæsen.

Fra debatindlægget


Det skyldes formentlig, at migræne ifølge rapport fra Aarhus Universitet har været underfinansieret, når man måler bevillingsandel og sygdomsbyrde i forhold til hinanden. I et interview til Lægeforeningen peger overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, desuden på, at der mangler speciallæger inden for bandt andet neurologien.

Men det er ikke kun migræne, der er underfinansieret. Der forskes nemlig generelt langt mindre i ”kvinde”-sygdomme sammenlignet med ”mande”-sygdomme. Her tænker vi blandt andet på endometriose, knogleskørhed og smerter i underlivet.

Det er dybt uretfærdigt.

I Migræne- & Hovedpineforeningen arbejder vi hver dag for hovedpinepatienters rettigheder og dermed for at udligne den urimelige diskrimination i sundhedsvæsenet.

Vi ønsker alle en god 8. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce