Annonce
Debat

Debat: Gør en ende på chinchilla-produktion


Annonce

Debat: Onsdag 13. januar 2021 læste jeg her i avisen artiklen ”Chinchilla-avlere tror på fremtiden”. I artiklen stod der, at der er omkring 80 chinchilla-farme i Danmark. Det rystede mig meget, for jeg vidste ikke, at man bruger chinchillaer som produktionsdyr. Og det har også tændt en form for ”retfærdighedsild” inden i mig.

Chinchillaen stammer fra Andesbjergene i Chile og er fra naturens side flokdyr. I produktionens verden bliver de, ligesom mink, brugt for deres meget fine og bløde skind. Vi bruger chinchilla-skind til pelse, jakker, og meget andet. Pelse er et tegn på rigdom, en rigdom, som jeg efter mit synspunkt godt kunne se være undladt.

I denne coronatid sidder jeg, som sikkert mange andre, inde en stor del af min dag. Men heldigvis ved jeg også, at det blot er for en mindre periode. Derfor skærer det i hjertet og giver dårlig smag i munden at vide, at der i Danmark er dyr der sidder buret inde på så inhuman maner.

Jeg synes, det er pinligt at høre om, hvordan mennesker udnytter dyr, og jeg tænker, at Danmark vidste bedre end det. Jeg ser det som udnyttelse af dyrene på menneskets præmisser. Chinchillaer burde, som mange andre dyr, ikke blive udnyttet af mennesker på en så uforstående måde.

Danmark stod for verdens førende produktion af minkpels, og er nu førende i chinchilla-skind. Det gør mig pinlig berørt at høre, at man reklamerer med det, og måske endda er stolte af det. Mange påstår, at der er dyrevelfærd i deres akter, men hvem bestemmer egentlig, hvornår noget er velfærd? Dyrene har jo ikke noget at skulle have sagt!

Jeg ser meget gerne en ende på mink- og chinchilla-produktionen, og på det moderne og eksklusive syn, som mange har på ”trenden”. Vi er i 2021 nu, og jeg synes, at løbet for sådan en produktion er kørt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce