Annonce
Debat

Debat: Friskolerne er opstået i et ønske om fællesskab, ikke som et fravalg

Så er regeringens finanslovsudspil offentliggjort. Til vores store skuffelse risikerer en af de væsentligste brikker i sammenhængskraften på landet, friskolerne, at få beskåret sit livsgrundlag i en grad, der truer deres eksistens.

Manøvren blev varslet i slutningen af august i et tiltrædelsesinterview i Politiken Skoleliv. Her langede den ny undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ud efter friskolerne med påstanden om, at ”der er en del af friskolerne, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet. Man har et ønske om, at ens egne børn ikke skal være sammen med alle de andre børn.” I samme ombæring skyndte hun sig at understrege, at det ikke er skolerne i de tyndt befolkede områder, hun har set sig sur på.

Problemet er, at regeringen med sit nye finanslovsudspil spænder ben for driften af netop de små friskoler i landdistrikter. Heri foreslår regeringen at beskære tilskuddet til friskolerne med 0,3 mia. kr. årligt. Øvelsen består i at sænke den såkaldte koblingsprocent fra 76 pct. til 71 pct.

Føres forslaget ud i livet bliver taberne de mange friskoler i landdistrikterne. Der er nemlig en sammenhæng mellem elevtal og skolens økonomi. Oftest har de mindste friskoler til huse i landdistrikterne, og det er dem, der kommer til at mærke det reducerede statstilskud stærkest. Nedsætter man koblingsprocenten til 71, vil driftstilskuddet pr. elev falde med 2.469,55 kr. om året. I 2017 havde 82 friskoler og private grundskoler underskud. Antallet risikerer at stige til 238 skoler, hvis indgrebet sker fra den ene dag til den anden. Samtidig døjer skoler i landdistrikterne med udlånsproblemer, der gør det vanskeligt at optage lån eller opnå kredit for en friskole i et landdistrikt.

Regeringen forsøger at afbøde effekterne ved at afsætte en pulje på 75 mio. kr., der skal friholde friskolerne, som ligger i yderkommuner, i områder med betydelig afstand til en folkeskole eller har en høj andel af socialt udsatte børn.

Det er bare langt fra nok.

Fortællingen, regeringen forsøger at etablere, lyder, at friskolerne er et fravalg af fællesskabet og dermed skal straffes til fordel for Folkeskolen. Øvelsen i finanslovsudspillet er jo netop at tage pengene fra friskolerne og kanalisere dem ind i folkeskolen.

Men fortællingen holder ikke stik i virkelighedens verden. Virkeligheden rundt om i de danske landdistrikter er, at det er staten, der har trukket sig fra fællesskabet, ikke de frie skoler. Siden kommunalreformen i 2007 er der lukket eller sammenlagt omkring 300 folkeskoler. Skolelukningerne er ikke geografisk afbalanceret. Størstedelen har fundet sted i Sønderjylland og Nordjylland samt på Østfyn og Lolland-Falster. Over en bred kam er de store byer gået fri.

Lidt firkantet sagt er det ikke forældrene, der fjerner sig fra folkeskolen, men folkeskolen der fjerner sig fra forældrene.

Realiteterne er, at hver tredje friskoleelev i 2016 boede i Danmarks mindste byer. Og i disse små lokalsamfund er friskolerne blevet de nye folkeskoler. Friskolerne er folkets skole, de samler fællesskabet på allerbedste vis.

Fakta er, at friskolerne mange steder har taget over der, hvor kommunerne giver op. De er båret frem af civilsamfundets frivillige hårdtarbejdende kræfter, der netop ønsker et lokalbaseret skolefællesskab. Disse ildsjæle fortjener hyldest og rygklap frem for økonomiske strafaktioner baseret på forfejlede antagelser om fællesskabets karakter.

Derfor håber vi, at regeringen og dens forhandlingspartnere vil støtte frem for straffe friskolerne i hele landet. Friskolerne er resultaterne af et hårdtarbejdende civilsamfund, der har trådt i karakter steder, hvor kommunen har givet op.

Annonce
Steffen Damsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lokalformand for vandråd: Jeg forstår ikke formålet med denne skræmmekampagne

Læserbrev: Forsyningsvirksomheden Ewii har i et nyhedsbrev nedgjort de mindre vandværker ved at betegne dem som underudviklede og ved at sætte spørgsmålstegn ved, om de kan levere rent vand. Trefor Vand, som er ejet af Ewii, havde tilbage i 2017 selv problemer med pesticidet desphenyl-chloridazon over grænseværdien i syv boringer, hvilket blandt andet betød, at man tog Staurbyskov Vandværk på Fyn ud af drift i en periode. Så Ewii har tidligere haft rod i deres "andegård". Direktør Lars Bonderup Bjørn burde være for veluddannet til at skabe forvirring hos forbrugerne. Han udtaler til dagbladet Information, at den danske vandsektor ikke er rustet til at håndtere den øgede forurening af drikkevandet. De mindre vandværker er underudviklede og tager for få vandanalyser. Nogle vandværker kun én om året. Det er direkte usandt. Det er kommunerne, der er myndighed. Vandværker tager som minimum otte prøver om året. Her er tale om en totalanalyse af boringer, vandværk, ledningsnet og fire steder på taphanerne. Kommunen fører også tilsyn med vandværket tekniske tilstand. Ewii-direktøren udtaler videre til avisen: "Kan det være rigtigt, at nogle forbrugere skal have større sikkerhed for vand af høj kvalitet end andre, bare fordi de får vand fra et større vandværk", og han svarer selv: "Nej, vel". Jeg gad vide, hvor han har disse påstande fra. Vi fra de mindre vandværker leverer vand af høj kvalitet. At flere små vandværker er lukket, skyldes for det meste strukturudviklingen og ikke forurening. Selvfølgelig er der vandværker, der ikke er fulgt med udviklingen og har glemt, at et vandværk er en fødevarevirksomhed. Hvad angår vandpriser, er det sådan, at vandværker drives efter "hvile i sig selv-princippet". Det vil sige, der skal være en balance mellem indtægter og udgifter. Det er dog muligt, at vandværket over en årrække kan opkræve beløb til nye investeringer. Lars Bonderup Bjørn argumenter for at få fremmed kapital fra eksterne investorer, der selvfølgelig vil have et pænt afkast. Dette tager vi mindre vandværker kraftigt afstand fra. Vi har muligheder for at låne penge med kommunegaranti. Jeg forstår ikke formålet med denne skræmmekampagne. Jeg har i mange år fulgt mindre vandværkers udvikling, og mange af os får rådgivning fra professionelle rådgivere.

Annonce