Annonce
Debat

Debat: Flaskehalsen mellem Fredericia og Hamborg skal væk - toget er fremtiden

Den ny trafikminister, Benny Engelbrecht, er startet klogt: Han ønsker overblik og samlet vurdering af trafikinvesteringerne, før han kommenterer enkeltforslag. Og han har igen gjort trafikministeriet til en grøn enhed.

Vi SF-lokalpolitikere opfordrer til investeringer, større kapacitet og hurtigere togdrift til og fra Tyskland. Fredericia-Flensborg-Hamborg er ikke en lokal sognestrækning. Det er toglinjen Skandinavien-Centraleuropa de næste mange år. Danmark er desværre en flaskehals. Derfor skal strækningen prioriteres i den kommende plan for infrastruktur.

I hele Europa arbejdes for at få hurtige tog som reelt alternativ til fly og bil. Togtransport er den mest klimavenlige transportform og udleder 90 procent mindre CO-2 per km end flytransport. Vi skal arbejde for at toget både herhjemme og på tværs i EU bliver et reelt alternativ. Der er stadig stærkere røster for hurtig-forbindelser, fælleseuropæiske baneregler, billetsystemer og for europæiske nattog. Et højhastighedsnet findes og udbygges i Europa syd for Danmark, og den svenske regering prioriterer hurtigtog højt.

De østjyske kommuner bestilte tilbage i 2013 en rapport om mulige forbedring af forbindelsen Aarhus–Hamborg. Rapporten påpegede at rejsetiden Aarhus-Hamborg kunne nedbringes med op til 70 minutter til 3 timer og 20 minutter og kan forkortes yderligere ved investeringer ved Tinglev-Padborg og især på den tyske side ved Rendsburg/Kieler-kanalen.

DSB, der parallelt med Deutsche Bahn kører Aarhus-Hamborg, var ikke enig med rapporten, og indsatsen for hurtigere tog på strækningen gik totalt i stå. E-45 overtog al politisk fokus. Det er afgørende, at hurtigtog Danmark-Tyskland fremmes i den plan trafikminister Benny Engelbrecht skal smede sammen.

Kirstine Bille. KL-medlem af EU´s Regionsudvalg, viceborgmester i Syddjurs kommune, Mads Nikolajsen, medlem Midttrafiks bestyrelse, gruppeformand i Norddjurs kommune, Henrik Boye, medlem af SF´s trafikudvalg, Karsten Fogde, regionsrådsmedlem, Syddanmark, Henrik Holmer, udvalgsformand, Kolding byråd, Mikkel Dragsmose, SF-medlem af KL´s arbejdsmarkedsudvalg, udvalgsformand i Middelfart kommune

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

Annonce