Annonce
Debat

Debat: »Far her« er hykleriets mester

Lige siden Søren Gade blev annonceret som kandidat til EU-Parlamentet var markedsføringen og fortællingen om ham selv klar: Han skulle til Bruxelles for at være en hård hund, der gav de lalleglade EU-elskere modstand.

Venstres Europa Parlamentariker, Søren Gade (V), er kun fire måneder inde i hans femårige mandat, men allerede nu står det klart, at den hårde linje er glemt hjemme i Danmark, når der skal stemmes i EU-systemet.

Lige siden Søren Gade (V) blev annonceret som kandidat til EU-Parlamentet var markedsføringen og fortællingen om ham selv klar: Han skulle til Bruxelles for at være en hård hund, der gav de lalleglade EU-elskere modstand.

Før EU-valgkampen var han endda ude efter sin egen kollega og gruppeformand, Morten Løkkegaard, der havde en ’’lalleglad tilgang til EU’’, når han proklamerede, at Venstre skulle være Danmarks mest pro-europæiske parti. Derimod var Søren Gade en EU-kandidat, der ville lytte til folkets virkelige bekymringer.

For få uger siden, i et indlæg i Jyllands-Posten, tordnede Søren Gade også mod EU-Kommissionen for ikke at have fået styr på bevogtningen af Europas grænser, og EU fik også en svada for stiltiende at have set til Erdogans ageren og trusler om massevis af migranter mod Europa. Venstres hårde EU-hånd var blevet træt af EU´s svage ageren i Middelhavet og stiltiende leflen for Erdogan, måtte man forstå.

Men én ting er, hvad man siger og skriver i indlæg - noget andet er, hvad man reelt stemmer i EU-Parlamentet. De seneste uger har min gruppe i EU-Parlamentet, Identitet og Demokrati, fremsat flere ændringsforslag vedrørende EU´s forhold til Tyrkiet, da vi selvfølgelig mener, at Tyrkiet aldrig nogensinde skal blive en del af EU.

Forslagene har derfor lydt på: At man en gang for alle bør afslutte optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og dermed afskrive dem som kommende medlemsland. Samtidigt bør man omgående stoppe de førtiltrædelsesmidler som Tyrkiet modtager fra EU, der er en del af en klargøring til et EU-medlemskab. Til trods for, at Erdogan truer Europa med at sende millioner af migranter afsted, og selvom vi har set Erdogan forvandle Tyrkiet til et islamisk sultanat, valgte Søren Gade (og resten af de danske medlemmer af EU-Parlamentet) konsekvent stemme imod alle forslagene.

Med andre ord; Søren Gades (og de andre danske politikeres) ageren viser, at de, i modsætning til undertegnede, ikke vil stille Tyrkiet stolen for døren og stoppe fantasien om, at det nogensinde bliver medlem af EU. Og dermed stoppe den store pengestrøm fra Bruxelles til Ankara.

Også på migrantområdet står ordene fra Søren Gade i kontrast til handlingen, når der skal stemmes.

En spansk socialist fremsatte en resolution vedrørende redning og eftersøgning i Middelhavet. Rapporten skulle sikre lovlige migrant-veje ind i Europa og samtidig sørge for, at NGO-skibe, der ofte har været beskyldt for at smugle mennesker over Middelhavet, skulle have fri adgang til havne i Europa uden, at Italien eller Spanien kunne nægte skibene adgang. Dansk Folkeparti stemte selvfølgelig imod dette vanvid, da EU's ydre grænser skal lukkes fuldstændigt, og da EU's nationalstater selvfølgelig skal kunne afvise et NGO-skib med migranter, der givetvis er i uheldig alliance med menneskesmuglere.

Hos Søren Gade og Venstre mente man tværtimod, at ideerne var så gode, at man valgte ikke at stemme imod disse forslag.

Ikke nok med det valgte min gruppe, Identitet og Demokrati, også at fremsætte et ændringsforslag der påpegede, at de fleste mennesker, der forsøger at komme til Europa ved at krydse Middelhavet, er økonomiske migranter. Og på trods af, at EU´s egne tal viser, at to tredjedele af alle asylansøgninger til EU-landene i 2.kvartal 2019 bliver afvist, og dermed må betragtes som migranter, stemte Søren Gade imod ændringsforslaget.

Søren Gade og hans parti må selvfølgelig selv om, hvordan de vil stemme og udøve deres folkelige mandat. Men det er et grotesk tæppefald for Sørens Gades ellers påståede hårde linje, at han allerede efter få måneder i EU-Parlamentet, er faldet i samme gryde som de venstreorienterede EU-glade politikere. Dem, han ellers har ville kæmpe imod.

Mit ydmyge håb er, at danskerne holder deres folkevalgte op på, hvad de reelt stemmer når de kommer til Bruxelles, og ikke kun hvad de siger til vælgermøder på hjemmebane i Danmark.

Annonce
Peter Kofod Poulsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];