Annonce
Debat

Debat: EU-parlamentet angriber den danske grænsekontrol

Peter Kofod Poulsen

Europa-Parlamentet kan virkelig ikke lide national grænsekontrol. Det står nu klart efter en afstemning i det udvalg i parlamentet, der beskæftiger sig med bl.a. grænsekontrol. I udvalget har et stort flertal af medlemmerne stemt for, at det skal gøres sværere at have national grænsekontrol. Flertallet ønsker at begrænse muligheden for kontrol fra to til et år og at landene skal søge om lov hver anden måned i stedet for hver sjette måned, som det er i dag.

Jeg stemte naturligvis imod at begrænse mulighederne for grænsekontrol. For det skal vi helt selv bestemme i Danmark. En flot verdensfjerne bureaukrater og politisk korrekte smagsdommere i Europa-Parlamentet skal ikke bestemme hvordan og hvorledes vi ønsker at patruljere og kontrollere vores egne grænser. Det skal vi selv være herre over. Men bemærkelsesværdigt var det, at jeg åbenbart er det eneste danske parlamentsmedlem, der sidder i en gruppe, der sagde fra over for parlamentets flertal.

I øvrigt helt vanvittigt, at parlamentet og EU-systemet har så travlt med at pege fingre ad national grænsekontrol. I årevis har de ydre grænser været totalt hullede - og det er de stadig. Og i stedet for at sætte alt ind på at løse det store problem, så har de travlt med at pege fingre ad lande, der ønsker at passe på egen befolkning med kontrol ved grænsen.

Det store flertal i parlamentet lever i et parallelt univers!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Beruset mand uden kørekort bag rattet

Læserbrev

Skoledebat: Tænk dig om før du taster!

Læserbrev: Horsens Folkeblad bragte i søndags flere artikler om skolen på Lindvigsvej. Det gav anledning til en del negative reaktioner på de sociale medier. Jeg vil som forælder gerne opfordre til at alle, der byder ind på den dårlige omtale overfor skolen, tænker sig om en ekstra gang. Vi vil gerne have ro og respekt om vores børn på skolen og deres forældre, der har valgt Lindvigsvej til, og som er rigtig glade for skolen. Det er vi, fordi vi har et fantastisk fællesskab med dygtige, engagerede lærere, pædagoger og medhjælpere, der yder et kæmpe stykke arbejde hver dag for at skabe et fagligt spændende og udfordrende læringsmiljø. Det kan ikke være rigtigt, at voksne, der ikke har tilknytning til skolen nu, aldrig har haft det eller vil have det, skal sætte dagsordenen for skolens fremtid med en hård tone og et behov for at ytre sig baseret på enkeltstående tilfælde, som, hvis man graver efter det, nok skal have fundet sted på andre skoler rundt i byen også i større eller mindre grad. Vi gør, hvad vi kan for at fortælle den gode historie om Lindvigsvej, men det er svært i et stormvejr af fordomme og dårlig omtale. At der helt klart er udfordringer med manglende opbakning til Lindvigsvej fra ledelsen på Horsens Byskole er ingen hemmelighed. Dét håber vi, at forvaltningen og politikerne snart får øjnene op for! Det må dog aldrig gå ud over børnene, at voksne ikke kan finde ud af at gebærde sig på de sociale medier eller i debatten generelt! At man har sine grunde til at træffe de skolevalg for sine børn, man gør, må stå for ens egen regning, men at skabe dårlig omtale, som er baseret på uvidenhed og mangel på indsigt i noget, som fungerer godt for andre, er simpelthen ikke i orden. Det skulle gerne være sådan, at alle børn i Horsens med stolthed kan fortælle deres kammerater rundt i byen, hvor lige netop de går i skole! Det bør vi alle medvirke til, at de kan.

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce