Annonce
Debat

Debat: Er effektiviseringskrav til nye sygehuse grebet af den blå luft?

Sundhed: Det kan godt være, at historien fløj under massemediernes radar, men der er ingen tvivl om, at det var en vigtig afdækning, der skete i fredags. Her afslørede mediet Dagens Medicin nemlig, at grundlaget for de høje effektiviseringskrav fra staten til de nybyggede sygehuse mildt sagt er usikkert. Ja faktisk lader det ifølge Dagens Medicin til, at hverken Sundhedsministeriet eller de eksperter, der vejledte den daværende regering, der vedtog kravene, kan begrunde størrelsen på effektiviseringskravene. Der bliver henvist til nogle erfaringer fra Norge, hvor man angiveligt skulle have effektiviseret – altså sparet – 11 procent på det nybyggede hospital. Problemet er bare, at ingen i Norge åbenbart har kendskab til et nybygget hospital, der har oplevet de nævnte effektiviseringer.

Hvad har det så af konkret betydning for det danske sundhedsvæsen og ikke mindst for patienter, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter med videre? Jo, se blot til Aarhus Universitetshospital. Her blev effektiviseringerne i første omgang de facto til et sparekrav, hvor man beskærer hospitalet svarende til procentsatsen, der skal effektiviseres for. Det er nu nedsat fra 8 til 6 procent med budgetaftalen i Region Midtjylland for 2020. Det er jo indlysende, at når sparekniven bliver ved med at skære løs, har det altså negative konsekvenser for patienterne. Det er ødelæggende for lægers og andre sundhedsprofessionelles betingelser for at give den bedste behandling.

Med tanke på, at der er nye sygehuse på vej i Odense, Køge, Aalborg, Gødstrup ved Herning, Bispebjerg og en række andre steder rundt i landet, kan det kun gå for langsomt med at få undersøgt grundlaget for effektiviseringskravene. Hvis det skulle vise sig, at der ikke er dokumentation for at have de høje effektiviseringskrav, er det selvfølgelig meget problematisk. Især hvis de høje krav også er urealistisk høje. Der er tale om så store beløb i de forskellige sygehusbyggerier, at det både får og har konsekvenser for vores muligheder for at hjælpe patienterne i et i forvejen underfinansieret sundhedsvæsen. Jeg er bekymret for, om de næste hospitalsbyggerier kommer til at gennemgå samme budgetøvelser som i Aarhus.

Derfor må og skal vi have fakta på bordet. Hvordan er det endt med effektiviseringskrav på op til 8 procent? Er det realistiske krav – og er der overhovedet grundlag for at holde fast i det? Jeg kan konstatere, at sundhedsministeren er blevet indkaldt til samråd om sagen. Det er jeg meget spændt på, hvad der kommer ud af. Ret skal være ret; effektiviseringskravene blev aftalt mange år, før den nuværende sundhedsminister satte sig på posten. Men afdækningen af problemerne og ikke mindst en løsning af dem ligger naturligvis på Magnus Heunickes bord, så Lægeforeningen holder øje med det videre forløb.

Man må sige, at det ganske enkelt er bekymrende, hvis kravene om milliardeffektivisering på nye sygehuse hviler på forkerte tal. Og det er en skandale, hvis de høje effektiviseringskrav også er urealistisk høje. Er de det, skal de naturligvis laves om. Det ligger fuldstændig fast. Vores sundhedsvæsen er i forvejen presset efter næsten et årti med underfinansiering. Derfor kan det kun gå for langsomt med at komme til bunds i denne sag.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Krogager: Tåbelige regler er en kæp i hjulet på de lokale markeder og byfester

Læserbrev: Fra årsskiftet bliver det både dyrere og mere besværligt, hvis man vil afholde et marked eller en byfest. Det er desværre konsekvensen af en regelændring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ændringen medfører, at arrangører af eksempelvis byfester og markeder tvinges til at hyre en ekstern rådgiver. En rådgiver, hvis eneste opgave bliver at lave en plantegning, så sikkerheden kan godkendes. Og det vil alt andet lige være ensbetydende med store ekstraudgifter. Helt konkret kan det komme til at koste mellem 5000 og 10.000 kr. at få lavet en plantegning for et arrangement med et par hundrede gæster, mens beløbet kan ganges med 10, hvis det er større markeder med et par tusinde gæster. Det er ofte frivillige, der arrangerer små lokale markeder eller byfester. Derfor er de afhængige af hjælp fra eksempelvis lokale idrætsforeninger for at få det til at køre rundt. Og dem vil der jo blive færre penge til. Derfor kan det her i værste fald være med til at kvæle foreningslivet og de små lokalsamfund. Jeg har tidligere involveret mig i sager, hvor frivillige og lokale markeder bliver mødt at rigide regler og bureaukrati, der besværliggør arbejdet. Og denne gang bliver ikke nogen undtagelse. For det kan ikke være rigtigt, at frivillige der yder en kæmpe indsats, ikke bliver mødt af andet end modstand. Bureaukrati og tåbelige regler er med til at stikke en kæp i hjulet på lokalsamfundene. Det skal vi have sat en stopper for.

Annonce