Annonce
Debat

Debat: Borgerne i Odense bliver taget med på råd

Lørdag er en spændende dag for demokratiet i Odense.

Først på dagen afholder Fyens Stiftstidende det traditionsrige fynske folkemøde, hvor hundredvis af gæster og politikere taler om alt fra infrastruktur til klimapolitik. Senere på dagen skal Odenses Borgerråd på rådets sidste møde komme med anbefalinger til fremtidens velfærd til byrådets politikere.

Borgerrådet er i dansk sammenhæng en ny form for inddragelse af borgere. Tanken er at søge en dialog med borgere, der afspejler sammensætningen i byen. Vi har tilstræbt at skabe et ’mini-Odense’, hvor 99 deltagere inviteres ind ved tilfældig udvælgelse i grupper, der på alder og køn ligner sammensætningen i det ’store-Odense’. Som medlem nummer 100 har vi udpeget formanden Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor for VUC & HF Fyn.

Med den tilfældige udvælgelse af deltagerne har vi opnået en spredning på postnummer, uddannelse og beskæftigelse. Vi afspejler ikke præcist sammensætningen i Odense. Men deltagerne har en meget forskellig baggrund, og vi får med det flere nuancer i samtalen om den velfærd, der er for alle, der har brug for den. Samtidig viser forskning, at grupper sammensat af flere forskellige typer mere effektivt løser komplekse udfordringer end ensartede grupper.

Borgerrådet skal netop komme med forslag til en kompleks problemstilling, nemlig fremtidens velfærd. Derfor gør vi også meget ud af, at deltagerne i borgerrådet får viden på en ligetil måde. Tidligere på året kom en gruppe eksperter, Task Force Velfærd, med tal, der viser, at vi i Odense vil være 2800 flere små børn og 4000 flere ældre i 2030. Skal vi bevare det nuværende niveau for tryg omsorg og pleje for børn og ældre, kræver det yderligere 500-600 millioner kroner og 1100 flere velfærdsmedarbejdere.

Fra Økonomiudvalget i Odense har vi valgt at sige, at opgaven med at sikre den nære velfærd er så ekstraordinær, at vi ikke kun skal høre politikere og eksperter. Vi skal også tænke progressivt, når det handler om at involvere borgerne.

Ideen om borgerråd har en lang historie. Allerede Aristoteles og det antikke Athen var optaget af tilfældig udvælgelse. Det foregik via en maskine, en såkaldt kleroterion, hvorfra kugler i forskellige farver fordelte athenerne til embeder. I opdateret form anvendes kuglerne i øvrigt også i Odenses Borgerråd. I nyere tid er borgerråd blevet brugt flere steder i verden. Den tidligere præsident George W. Bush brugte en form for borgerråd i sin tid som guvernør i Texas.

Siden er borgerråd anvendt i blandt andet i Canada, Japan, den tysk-talende del af Belgien, Madrid og Gdansk under den nu dræbte borgmester Pawel Adamowicz.

I Odense har vi især lagt os op ad erfaringer fra Irland. Her har forskellige borgerråd arbejdet med alt fra klima til demografi. Et afgørende resultat var det irske borgerråds anbefaling af fri abort. Det førte til, at den irske regering udskrev en folkeafstemning, som resulterede i det nødvendige flertal for en ændring af forfatningen.

Der er i tiden lav tillid til det politiske system. Det har mange årsager. Men som politikere kan vi ikke sidde det overhørig – for det er selvforstærkende og demokratisk undergravende. I stedet skal vi øge tilliden til det politiske.

Det gør vi ved at skabe samtalefællesskaber som borgerråd, der oplagt også kunne se på andre emner som for eksempel klima-politik. For i samtalefællesskaber styrker vi dem, der deltager som borgere ved, at de får ansvar for andre og bedre kan forstå og reflektere over virkningerne af egne handlinger for det samfund, vi er fælles om.

Borgerråd er derfor heller ikke en modsætning til det repræsentative demokrati. For det fungerer fremragende i Danmark. Tværtimod handler det om at styrke opbakningen. Derfor glæder jeg mig til i dag at høre borgerrådets anbefalinger i dag.

Med borgerråd skabes endnu et forum for demokratisk samtale. Borgerne kommer tættere på politikken, mens vi politikere får forslag – frisk fra ’den borgernære virkelighed’ om man vil – at forhandle om. Og i sidste ende får vi bedre beslutninger, og politikken vinder.

Peter Rahbæk Juel Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce