Annonce
Debat

Debat: Bilka og Coop går på strandhugst hos apotekere

Siden vi fik en ny lov for apoteksområdet, der skulle medføre flere recept-ekspederende enheder på landsplan, men især også nye enheder i tyndt befolkede egne, har vi nu mulighed for at vurdere om loven opfylder sit formål. I avisen Danmark er der fokus på emnet. Et foruroligende fokus.

Den opmærksomme apotekskunde har de seneste år oplevet en stigende service og en lettere adgang til stadig billigere receptmedicin. Samtidig er tilbuddene om hjælp i forbindelse med receptekspeditioner og vejledning i forbindelse med håndteringen af lægemidlerne øget. Det koster, men, som korrekt anført af apotekernes formand Anne Kahns og apoteker Lars Walmar (Mariager), er man ved at nå en grænse. At dette kræver lovændring omkring apotekernes økonomisystem er der ingen tvivl om. Den service, apotekerne yder overfor lægemiddelbrugerne, er afgørende for medicinerings-sikkerheden. Apotekerne har gjort et fremragende arbejde i flere år og bør have deres muligheder for faglig rekruttering og drift retableret.

Det er ikke kun den økonomiske model, man bør betragte. Ved lovændringen lykkedes det ikke at etablere en fælles ”apotekernes it-platform”, som medicinbrugerne kan benytte, forudsat de angiver hvilket lokalt apotek, de ønsker at bevare. Man tvang en ordning igennem, der efterlader lægemiddelmarkedet med to blodsugende it-apoteker, der tager omsætning fra hele landet, og hvor indehaverne bor og er skatteydere i Københavns og Århus opland! Det skal skabe problemer.

Samtidig tillader man Coop (Kvickly) og Salling Group (Bilka) med storkapitel i ryggen at gå på strandhugst hos sultne apotekere, der gerne vil have ”måske” billige lejemål hos dem. En anden for småbyerne blodsugende organisationsform, der givet vil skabe problemer i disse superforretningers oplande. Skatten af de lokale apotekers overskud forsvinder også her ud af værtskommunerne. Myndigheder må igen gribe ind, når apotekere vælger uhensigtsmæssige placeringer af deres enheder.

Jeg forstår godt bekymringerne hos formanden for Landdistrikternes fællesråd, Steffen Damsgaard. Alt peger på, at yderdistrikterne igen lades i stikken, men selve nerven i vort fælles distributionsnet for lægemidler er truet. Fagligheden og sikkerheden.

Annonce
Per Østerbye. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Annonce