Annonce
Debat

Debat: Bedre balance i uddannelse - giv de små gymnasier en chance

81 procent af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelsesinstitutioner bliver i dag udbudt i de fire store universitetsbyer. Mere end noget andet er det med til at skævvride Danmark og underminere de eksportvirksomheder, vi lever af.

Ved at tvinge Danmarks uddannelsesinstitutioner ind i Finansministeriets regneark, der altid siger, stort er godt, småt er skidt, er Folketinget ved at ødelægge det fundament, Danmarks velstand og sammenhængskraft bygger på.

Alle former for uddannelser er afgørende for et Danmark i balance. Derfor var det i den forgangne uge dejligt at se, at Danske Regioner og Danske Gymnasier forslog et kapacitetsloft på gymnasierne, som vil være med til at sikre, at også yderområderne kan fastholde sine gymnasier.

Jeg kommer selv fra en del af Danmark, hvor jeg havde 40 kilometer til nærmeste gymnasium – nogle af mine kammerater havde endnu længere. Derfor kom kun ganske få fra min folkeskole i gymnasiet, mens halvdelen af min gymnasieklasse kom fra en enkelt klasse i den nærliggende folkeskole. Det er heldigvis ændret i dag, hvor der er et gymnasium 8 kilometer fra min gamle folkeskole, der nu også leverer halvdelen af en årgang til gymnasiet. Det vil kun fortsætte, hvis alle folkeskoler i det naturlige område leverer elever til gymnasier i yderområderne. Også dem, der har næsten samme afstand til nærmeste storbygymnasium. Altså – godt gået, godt tænkt og godt signal fra regioner og gymnasier.

Også godt gået af Socialdemokratiets uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær, der i en artikel i Magisterbladet i den forgangne uge har meldt sig på banen i debatten om decentrale uddannelser med stor indsigt: “Det kan ikke nytte, at al uddannelsesplanlægning ­alene sker ud fra et stramt økonomisk ratio­nale. Hvis det er 20 procent ­dyrere at oprette mindre lokale udbud af uddannelser, så kan det godt betale sig allige­vel nogle gange. Tænk på, hvad det kan komme til at koste os, at man ikke kan få lærere og pædagoger nok til Falster og Nordjylland," sagde han meget klogt.

Kim Ruberg
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce