Annonce
Debat

Debat: Almindelig historie, tak - og kig i spejlet før du dømmer forfædrene

Der er ofte en stærk tilbøjelighed til at moralisere over fortiden – og især besættelsestiden. Det ligger jo på sin vis også ligefor: Det Tredje Rige og nazismen var ikke kun et politisk, men også et rystende moralsk sammenbrud i en stor kulturnation, Danmarks nabo.

75 år efter befrielsen, 80 år efter besættelsen. Jubilæerne står i kø her i 2020, og ordene bliver mange, og talerne lange. Uanset om man vælger et befrielses- eller besættelsesperspektiv på Anden Verdenskrig, skal diskussioner nok blusse op. Igen.

I over syv årtier efter befrielsen har besættelsestidens og Anden Verdenskrigs historie nemlig inspireret utallige offentlige samtaler og debatter om aktuelle forhold. De fem år blev hevet frem, da Danmark skulle tage stilling til NATO-medlemskab i 1949 og EF-medlemskab i 1972. Naturligvis kunne det begrunde både et ja og et nej begge gange. Besættelsen og Anden Verdenskrig blev også støvet af igen i 1990’erne med det danske militære engagement på Balkan. For eksempel holdt udenrigsminister Niels Helveg Petersen sig ikke tilbage fra at sammenligne den serbiske leder Slobodan Milošević med Hitler, hvad der i 1999 – selv for en radikal politiker – var nok til at begrunde dansk krigsdeltagelse. Det samme blev Saddam Hussein til del i 2000’erne, da der skulle skabes opbakning til dansk deltagelse i den amerikansk ledede militærkoalition i Irak.

Der er ofte en stærk tilbøjelighed til at moralisere over fortiden – og især besættelsestiden. Det ligger jo på sin vis også ligefor: Det Tredje Rige og nazismen var ikke kun et politisk, men også et rystende moralsk sammenbrud i en stor kulturnation, Danmarks nabo, i Europa. De højtflyvende moralske vurderinger står dog tit i vejen for, at man kan forstå de mange dilemmaer og paradokser, som prægede Anden Verdenskrig globalt og besættelsestiden i Danmark lokalt.

På det globale niveau rummede det oplagt en selvmodsigelse, at demokratierne Storbritannien og USA allierede sig med et morderisk diktatur – for det var Sovjetunionen – for at bekæmpe Det Tredje Rige. Det stemte heller ikke overens med den fortælling om den sejrrige krig, der skabtes i den vestlige verden, at Polen – hvis uafhængighed Storbritannien og Frankrig var gået i krig for at forsvare – efter 1945 stadig ikke var et frit land. Nu var Polen bare underlagt et andet brutalt diktatur. Det affandt Vesten sig med. I pragmatikkens navn. Eller afmagtens.

De samme dilemmaer og de samme ideologier var også på færde i Danmark og prægede modstandskampen og det etablerede samfunds reaktion på modstanden. Ligesom det ikke giver mening entydigt at ville forstå den store globale kamp som en kamp mellem det gode og det onde, mellem demokrati og diktatur, bidrager dette perspektiv heller ikke til at forstå det danske samfund under besættelsen.

Tilpasningspolitikken (samarbejdspolitikken) var ganske indlysende statsegoisme. Man ordnede sine egne affærer uden at bidrage aktivt til den allierede kamp. Men statsegoisme er ganske udbredt, også i dag, og det i så høj grad, at det må kaldes en normal reaktion. Et bidrag til den globale antinazistiske kamp gav tilpasningspolitikken dog. Den forhindrede, at de danske nazister kom til magten. Trods modsætninger og delvist tvivlsomme målsætninger i modstandsbevægelsen kan man heller ikke frakende modstanden som personligt valg sin fornemme moralske karakter.

Den patriotiske fortælling, som blev knæsat i 1945 med modstandens ideologiske sejr, har imidlertid ikke skabt klarhed. Tværtimod, så attraktiv og medrivende den ellers er.

Der er noget ironisk i, at besættelsestiden så tit leder til moraliserende betragtninger om den rette handlemåde for godt 75 år siden. Moraliseringerne kommer fra generationer, der af ren og skær magelighed har haft svært ved at gøre noget ved den globale opvarmning. De samme generationer handler ubekymret med diktaturet Kina. Bare fordi det er billigere at købe kinesiske varer. Man kunne jo kigge sig i spejlet, før man fælder dom over sine forfædre under besættelsen.

Måske er det på tide, at dansk historiekultur begynder at se på besættelsestidens historie som helt almindelig historie. Grumset, rodet, med heltemod og forræderi og hele skalaen derimellem. Og ved at betragte besættelsestiden som almindelig historie bliver perioden heller ikke noget, vi som samfund eller individer binder vores identitet op på, eller noget, vi direkte og uden mellemregninger bruger for at begrunde nutidige politiske eller personlige handlinger og stillingtagen.

100 danmarkshistorier

April måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag er ”Modstand” af Niels Wium Olesen.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af 100 historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Niels Wium Olesen

100 danmarkshistorier

April måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag er ”Modstand” af Niels Wium Olesen, den udkom 2. april.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af 100 historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce