Annonce
Debat

Debat: Afskaffelse af pseudoarbejde endt som grøftegravende pseudodiskussion

To debattører, Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, vil afskaffe pseudoarbejde – altså den slags arbejde, der ikke bidrager med noget reelt, men blot opfinder nye opgaver til sig selv. Man forstår på de to debattører, at der er meget af den slags arbejde i det offentlige, selvom det er svært at blive klog på, hvilke arbejdsopgaver det mere præcist er, der ikke længere skal udføres.

Statsministeren har også meldt sig under fanerne – også hun vil til kamp mod pseudoarbejde. Og hvem vil egentlig ikke det? Hvis et stykke arbejde ikke bidrager med værdi, er der vel ingen grund til, at det udføres.

På den måde er det en relevant diskussion, som Nørmark og Jensen rejser, men desværre kører de af sporet allerede fra starten. I hvert fald foreslår de i Politiken et ”ansættelsesstop for akademikere i administrationen.” Vi kan åbenbart ikke overlade det til lederne i stat, regioner og kommuner at ansætte de folk, der er brug for, uanset uddannelse. Nej, det er de universitetsuddannede, der skal gøres kort proces med.

Dermed får man det indtryk, at det slet ikke drejer sig om at bekæmpe overflødigt arbejde, men om at bekæmpe akademikere. Hvorfor ellers fortælle dem, at deres arbejde ikke er noget værd, og at det ville være bedre, hvis de blev hjemme? Resultatet er desværre forudsigeligt: En vigtig debat reduceres til en grøftegravende pseudodiskussion, som ikke bidrager med noget reelt. Klogere er vi i hvert fald ikke blevet.

Annonce
Peter Lauritsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender ”Yahya Hassan 2” på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. ”En overrumplende karakterfuld og kanongod bog”, mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har ”chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv.” Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans ”banale børnerim”. At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye ”karakterfulde og kanongode bog”: ”JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”. Versalerne er forfatterens valg.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce