Annonce
Debat

Debat: 380 husstande kan blive nabo til ny elforbindelse

380 husstande kan muligvis få en kommende forstærkning af højspændingsnettet i Vest- og Sønderjylland tæt på deres bolig – mindre end 280 meter. Det viser det foreløbige forslag til rute for en 400 kV-forbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og landegrænsen, som vi i Energinet 10. september klokken 9 lægger frem.

Forslaget indebærer også, at lidt over 300 ejendomme, hvor boligen ikke ligger tæt på luftledningen, får placeret det nye anlæg på deres grund. Samlet set kan cirka 700 lodsejere og naboer få erstatning som en følge af den nye højspændingsforbindelse.

Forslaget rejser naturligvis en masse spørgsmål, bland andet: Hvorfor udbygge elnettet og berøre så mange mennesker? Hvilke muligheder har jeg for at påvirke linjeføringen?

Den grønne omstilling skaber store forandringer: Kraftværker lukker, og der udbygges massivt med vind- og solenergi, blandt andet i Vest- og Nordjylland. Danmarks produktionen fra vind og sol ventes tredoblet inden 2030, for eksempel med nye havmølleparker, og meget mere strøm bliver i fremtiden produceret langt fra forbrugerne og skal ikke bare transporteres længere, men også i meget større mængder. Mellem Idomlund og Karlsgårde ved Varde har det nuværende 150 kV-net allerede nået sin grænse.

Når vindenergi skal dække størstedelen af vores elforbrug, kommer der mange flere timer med større produktion end forbruget. Det er en god ide at sikre, at den grønne strøm kan sælges og gøre nytte andre steder. Derfor bygger Danmark og England en 768 kilometer elforbindelse over Nordsøen, Viking Link, som vil give et milliardoverskud til det danske samfund og fremme grønne investeringer. Da Viking Link er en meget kraftig elforbindelse, som vil kunne skabe omfattende strømsvigt, hvis den falder ud, forstærker vi elnettet mod syd, så vi på et splitsekund kan hente reservestrøm i Tyskland. Det nuværende 150 kV-net er ikke kraftigt nok.

Vi ved, at nye luftledninger skaber bekymring og vrede. Derfor har cirka 1900 husstande fået brev om ruteforslaget, og de 700 nærmeste naboer og lodsejere er inviteret til et af 8 dialogmøder fra Tønder til Holstebro. Her kan man komme og snakke med os give os vigtige input: Er der forhold for mennesker eller dyr, udbygningsplaner eller salgsplaner, vi skal kende, inden vi senere på året laver det endelige forslag til rute? Vi kan ikke love, at alle ønsker på den 170 kilometer lange strækning kan imødekommes, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at lave forbindelsen så skånsom som muligt.

Henrik Riis
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce