Annonce
Debat

Debat: Øget fokus på arbejdsmiljø kan give færre syge medarbejdere

Refusion: For nylig (den 8. oktober) klandrede Venstres Anni Matthiesen regeringen for vores forslag i næste års finanslov om at forlænge den arbejdsgiverbetalte periode i sygedagpengeloven med 10 dage. Det vil betyde, at virksomhederne vil ansætte færre på kanten af arbejdsmarkedet, lyder kritikken. Hun taler lige frem om store konsekvenser.

Det undrer mig, at Venstres ordfører har så ringe tiltro til virksomhederne, eller også overdriver hun helt bevidst.

Virksomheder kan nemlig stadig få fuld refusion allerede fra første sygedag for de medarbejdere, der lider af en langvarig eller kronisk sygdom. Derudover vil arbejdsgivere, der ansætter folk i fleksjob, også fortsat kunne få refusion fra første sygedag. De regler, som holder hånden under de, der er på kanten af arbejdsmarkedet, ændrer vi ikke på.

Men det er rigtigt, at vi med finansloven beder erhvervslivet bidrage mere til den fælles velfærd efter en lang årrække med vækst. Det, mener vi, ikke er urimeligt. Til gengæld kan virksomhederne jo slippe for regningen, hvis de får nedbragt sygefraværet for deres ordinært ansatte. Og netop det er noget, som regeringen og jeg har fokus på.

Vi giver med forslaget både de private og offentlige arbejdsgivere et incitament til at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge sygefravær, så færre medarbejdere forhåbentlig bliver syge af at gå på arbejde. Det, mener jeg, giver god mening.

Annonce
Peter Hummelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender ”Yahya Hassan 2” på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. ”En overrumplende karakterfuld og kanongod bog”, mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har ”chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv.” Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans ”banale børnerim”. At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye ”karakterfulde og kanongode bog”: ”JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”. Versalerne er forfatterens valg.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce