Annonce
Danmark

De riges formue vokser og vokser: Det skæve Danmark er vredet en ekstra tørn - Skanderborg blandt de rigeste

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med direktør Lars Andersen i spidsen peger på beskatning af aktier og fast ejendom som et redskab til at balancere et skævt Danmark. Arkivfoto:Henning Bagger/Scanpix

Forskellen mellem rig og fattig er blevet større siden 2004. Indbyggerne er blevet fattigere i Vejen, Assens og Tønder, mens de rige nord for København og i Aarhus især har vundet på boligpriserne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ønsker højere skatter, 3F mere sammenhængskraft i Danmark.

En gennemsnitlig borger i Rudersdal nord for København har siden 2004 lagt 52 procent til sin nettoformue, så værdien af bolig, bil og aktier og kontanter i banken var 2,7 million kroner. I Randers har borgerne i gennemsnit mistet 8,5 procent af formuen, så de i dag ejer for 429.000 kroner.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret udviklingen i danskernes formue fra 2004 frem til 2016, og danmarkskortet bekræfter matthæus-princippet om, at de rige bliver rigere og de fattigere taber. Den gennemsnitlige formue er hos borgerne i eksempelvis Assens, Tønder og Vejen blevet mindre, mens beboerne nord for København, i Aarhus og Skanderborg er blevet rigere henover finanskrisen.

- Vi ser en stor - og stigende - ulighed i formuerne på grund af boligpriserne, kapitalindkomst og aktiekurser. Det har ført til en polarisering med faldende nettoformuer i Syd- og Vestsjælland, mens det bare kører i København og store byer som Århus. I Udkantsdanmark kører det ikke, konkluderer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Annonce

Stigning i løn er skævt fordelt

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere analyseret indkomstfordelingen i de danske kommuner for fagforbundet 3F. Fagforbundet vil med analyserne sætte det skæve Danmark på dagsordenen for at få en reform af udligningsordningen, så de svage kommuner får tilført flere penge.I undersøgelsen af indkomster toppede 10 kommuner i hovedstadsområdet med en gennemsnitsindtægt på mere end 300.000 kroner efter skat med Rudersdal, Hørsholm og Gentofte i den absolutte top over 400.000 kroner.

Undersøgelsen viste i øvrigt, at gennemsnitsindtægterne er steget i alle kommuner fra 2002 til 2018. De seks kommuner med de højeste indkomster havde alle haft en vækst over 30 procent. De tre kommuner med laveste vækst i indkomst er Ishøj, Albertslund og Brøndby med en stigning på 10-15 procent.

3F-formand Per Christensen er bekymret over den stigende skævhed. Arkivfoto

Boligpriser driver ulighed

Boligpriserne spiller ifølge Lars Andersen den største rolle i udviklingen, men også gevinster fra aktier og obligationer er steget kraftigt for de rigeste i Danmark siden 2004 i en periode, hvor skatterne på den form for indkomst er blevet lempet. Og de forskellige indtægter hænger sammen.

- Du har ikke stor kapitalindkomst, når du ikke har stor indkomst, og skattestoppet har skubbet på denne udvikling sammen med nedsættelse af beskatning på kapitalindkomst, lyder analysen fra Lars Andersen.

I gennemsnit er hver indbygger i Randers blevet 40.000 kroner fattigere siden 2004. Kommunen ligger i bund mellem Frederikshavn og Ishøj med en gennemsnitsformue på 429.000 kroner per indbygger. Arkivfoto

Stop skattestoppet

Et mindre skævt Danmark forudsætter ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at politikerne øger beskatningen af ejerboliger, genindfører en progressiv beskatning af kapital og satser på flere almennyttige boliger i eksempelvis København og andre højindkomstområder.

- Ejendomsværdiskatten er reduceret voldsomt med skattestoppet, og generelt er gevinsterne på boliger nærmest blevet skattefri med begrænsningen på grundskylden, siger Lars Andersen.

Udviklingen fra 2004 er ifølge Lars Andersen strukturel og med til at forhindre danskerne i at flytte fra lav-indkomstområder til områder med en høj indkomst. Det er med andre ord svært at sælge en bolig i Tønder for at købe en i Gentofte.

- Almindelige lønmodtagere kan næsten ikke komme i nærheden af de store byer og må pendle til København og Aarhus. Vi bør i boligpolitikken tage højde for, at en vis procentdel nybyggeri skal være alment, så det giver en chance for, at almindelige mennesker kan komme i nærheden af en bolig. Vi skaber en dårlig cirkel i områder, hvor det ikke går godt. Lave boligpriser trækker kontanthjælpsmodtagere til eksempelvis Lolland og gør det endnu sværere at få brudt den dårlige cirkel og få gang i beskæftigelse og erhvervsliv, når tilflyttere giver større udgifter og større sociale problemer, siger Lars Andersen.

Fagforbund er bekymret

3F's formand Per Christensen har læst rapporten og er bekymret over den stigende skævhed i formuerne. Fagforbundet ønsker politisk fokus på at skabe et Danmark i bedre balance, og planerne om at lempe arveafgiften vil ifølge Per Christensen blot skabe større ulighed.

- De arvinger, der i forvejen har de største formuer, er også dem, der arver mest. Dermed vil en lavere arveafgift være en skattelettelse til dem, der har mest i forvejen. Vi skal tilbage på det spor, vi historisk har haft så stor succes med. Det gør man ikke ved at give skattelettelser til de rigeste og skære på ydelserne til de fattigste, hvilket eksempelvis resulterer i flere fattige børn i Danmark, siger 3F's formand.

Han hæfter sig ved, at markante erhvervsfolk som ISS's topdirektør Jeff Gravenhorst og Ørsteds Henrik Poulsen har advaret mod den stigende ulighed i Danmark. Den stigende ulighed er ifølge Per Christensen på vej til at ødelægge sammenhængskraften i Danmark.

- Uligheden ødelægger sammenhængen mellem by og land, mellem de forskellige landsdele og på det individuelle niveau. 3F er grundlæggende imod et polariseret samfund, hvor de rige bor i ghettoområder med andre rige, mens de fattige bor i samme kvarter som andre fattige, siger Per Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce