Annonce
Erhverv

De lokale butikker har rystet coronakrisen af sig: Men vi har problemer med at få varer hjem

På Hotel Pejsegården har man fået rystet coronakrisen af sig, og der er igen travlhed på hotellet. Faktisk er der så travlt, at der mangler kokke, så derfor tager direktør Jytte Nygaard, som er udlært kok, gerne en tjans i køkkenet fra tid til anden. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Kunder og omsætning er tilbage på normal efter halvandet år med corona-nedlukninger, lyder det fra byens butikker i Brædstrup. Til gengæld har flere problemer med at få leveret varer.

Brædstrup: Mange har måske allerede glemt det, men man skal ikke mange måneder tilbage, før mundbind, coronapas, afstandskrav og nedlukninger var en del af hverdagen for at inddæmme sygdommen covid-19.

De mange restriktioner gik naturligvis ud over detailhandlen, som oplevede et kraftigt fald i omsætningen, hver gang landet blev lukket ned. Også blandt butikkerne i Brædstrup gjorde corona ondt, men meget tyder på, at det lokale handelsliv er tilbage på sporet. Det viser en lille rundspørge til byens butikker, som avisen har foretaget.

Hos Fru Skov på Bredgade i Brædstrup kan indehaveren, som også er formand for Brædstrup Handel & Erhverv, melde om, at både omsætning og kunder er tilbage på et normalt leje - og faktisk lidt bedre.

Annonce

- Vi har jo været lidt forkælet, fordi vi ikke var lukket ned. Det betyder, at kunderne stadig brugte os under nedlukningerne, og de derfor ikke glemte os. Så vi klarer os rigtig godt på kunder og omsætning. Faktisk er vi lige nu over niveauet fra før corona, siger Janne Skov.

Problemer med leverancer

Helt fri af coronaens skygge er butikken imidlertid ikke. De varer, indehaveren før bare kunne bestille frit, er der nu op til tre til seks måneders ventetid på.

- Vi har nogle udfordringer rent leverandørmæssigt. Det gælder især varer fra Asien, som er lang tid undervejs. Vi køber derfor større partier hjem ad gangen for at undgå at komme i problemer. Vi mangler ikke varer i butikken i øjeblikket, men det kan godt komme op mod jul. Vores råd til kunderne er derfor at købe julegaverne i god tid, og vi ser da også, at flere kunder er ude for at købe julegaver. Vi står derfor klar med julepapiret, siger Janne Skov.

Indehaveren af Fru Skov i Brædstrup, Janne Skov, oplever, at det er blevet sværere at få varer fra leverandørerne. Hun opfordrer derfor kunderne til at købe julegaverne i god tid. Foto: Peter Hald

Hos naboen overfor hos Karisma Sko kan man genkende problemet med at skaffe varer hjem til butikken.

- Vi er faktisk tilbage som før krisen, men vores største problem er, at vi ikke kan få vores varer hjem, og det kan blive et problem senere på efteråret eller vinteren. Mange af vores sko bliver lavet i Asien, og der er jo problemer med at få containere til at fragte dem til Europa. Det betyder, at vi f.eks. lige nu mangler gummistøvler, siger Winnie O. Bjerregaard fra Karisma Sko.

Annonce

Nok tøj til vinter

Hos Din Tøjmand har der været travlt i butikken siden sommer, og her vurderer indehaver Jesper Wohlert, at man er ved at have rystet krisen af sig.

- Vi tog nogle store dyk i omsætningen sidste år alt efter, om vi var lukket, eller om vi kunne åbne døren for kunder. Så krisen var hård for os, og de penge, vi tabte dengang, har vi ikke hentet tilbage. Til gengæld har vi haft en fin omsætning siden sommer, da festerne begyndte at komme tilbage, og de sidste restriktioner forsvandt, siger Jesper Wohlert.

Vi mangler ikke varer i butikken i øjeblikket, men det kan godt komme op mod jul. Vores råd til kunderne er derfor at købe julegaverne i god tid.

Janne Skov, indehaver af Fru Skov

Han har ikke oplevet problemer med at få varer hjem, selvom tøjbranchen generelt anbefaler folk at købe sine julegaver i god tid, netop for at undgå, at man ikke kan få det tøj, man ønsker sig.

- I branchen advarer man om, at der kan komme problemer på sigt. Jeg har heldigvis bestilt et stort lager hjem, og vi er klar med vinterjakkerne, så umiddelbart forventer jeg ikke problemer, siger Jesper Wohlert.

Annonce

Travlt på byens restauranter

Blandt de brancher, der har været værst ramt af krisen, er hotel- og restaurationsbranchen. Hos Restaurant Det Gamle Posthus lyder meldingen, at der har været travlt i restauranten igennem sommeren, og man forventer at få et "normalt" efterår.

På Hotel Pejsegården i Brædstrup måtte direktør Jytte Nygaard sende over 40 ansatte hjem på lønkompensation, da krisen kradsede allermest. Alle ansatte er nu tilbage i job igen på byens hotel, og det glæder hoteldirektøren, fordi der er travlhed i øjeblikket.

- Alle de fester, som ikke er blevet til noget, de bliver holdt nu. Så fra august og hele efteråret har der været og er der tryk på. Jeg er derfor glad for, at alle vores ansatte er tilbage, for det er ikke sjovt at have travlt, hvis det var med et nyt og uprøvet personale, siger Jytte Nygaard.

Annonce

Mangler kokke

Ifølge hoteldirektøren er omsætningen og antallet af gæster så godt og vel tilbage som før coronaen. Det gælder både på værelsesudlejning og på konference-delen, som hoteldirektøren en overgang frygtede aldrig ville komme tilbage på normal igen.

- Det går godt med at booke konferencer, selvom vi havde frygtet, at folk hellere ville mødes på Zoom- og Teams -møder. Men det er lige som, at folk har en stor lyst til at komme ud og mødes og hygge sig igen, og det er kun dejligt for os. Det var to dumme år, så nu er vi videre, siger Jytte Nygaard.

Faktisk går det så godt på Hotel Pejsegården, at direktøren mærker, at man begynder at mangle arbejdskraft.

- Vi har rigtig travlt i øjeblikket, så vi kan godt bruge nogle flere hænder - især kokke, lyder det fra hoteldirektøren.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Det er sjældent, at der går vaskeægte røvhuller rundt iblandt os: 1250 elever mødte ind til første skoledag blandt stilladser og arbejdsfolk

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Hedensted

Politiet måtte tilkaldes til to kamphaner på bodega

Erhverv

Fra bekymrende forår til travl sommer: Turister har bidt på nyt maritimt ferietilbud i Juelsminde

Flere må vente på ambulancen: Der mangler reddere

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Erhverv

Hun vil inspirere til flere kulører i boligen: I ny butik på Bjerrevej kan man hente gode ideer

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Højere vandstand i Bygholm Sø end ved sidste års evakuering: Afspærring måtte skæres op og 4000 liter blev sendt videre i åen - i sekundet

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Hedensted

Hedensted får træls topplacering for hjemmehjælp: Ældre Sagen kalder til borgermøde på trods af usikre tal

Horsens For abonnenter

Stadeholderne bliver væk fra Horsens: 'Jeg har hørt, at det er helt dødt'

Horsens

Slingrende kørsel vakte opmærksomhed - nu er 68-årig sigtet for spritkørsel

Annonce