Annonce
Læserbrev

De Konservatives forslag om at genindføre byrådsmedlemmers deltagelse i skolebestyrelserne vil være et skridt i den forkerte retning

Med så mange aktører vil et byrådsmedlem med sin egen politiske holdning kun skabe uklarhed. Man kan ikke både udstikke rammer og bagefter bestemme, hvordan de skal udfyldes.

Læserbrev: I gamle dage bestemte læreren i skolen. Det var dengang. I dag er der så mange kokke om maden, at den risikerer at blive fordærvet. Der skal findes en middelvej.

De Konservatives forslag om at genindføre byrådsmedlemmers deltagelse i skolebestyrelserne vil være et skridt i den forkerte retning.

I forvejen skal læreren operere i et klasseværelse, hvor eleverne, forældrene, den pædagogiske leder, skolelederen, skoledirektøren, skolebestyrelsen, uddannelsesudvalget, byrådet, Undervisningsministeriet, Folketinget og offentligheden i almindelighed også med god ret blander sig.

Det bliver ikke lettere af, at enkelte byrådsmedlemmer også skal have en platform i bestyrelserne for at "blive klogere" og påvirke skolernes drift.

Uddannelsesudvalget skal i fællesskab udstikke retningen for skolerne, og de enkelte medlemmer skal ikke konkurrere med skoleledelse og lærere om at vide bedst.

Alle aktørerne vil selvfølgelig det bedste for skolen og eleverne. Men jo flere, der bliver involveret, jo sværere og mere tidkrævende bliver det at finde den fælles vej.

Skolerne har været udsat for skærpede krav og store forandringer, besparelser og strukturændringer i de seneste år. Lange, opslidende processer.

De har nu brug for fred og ro til at fokusere på undervisningen og de inkluderende fællesskaber.

Lærerne skal koncentrere sig om det, de er bedst til: at undervise.

Sideløbende er det selvfølgelig nødvendigt, at byråd og forvaltning skaber klarhed over skolernes økonomi og dermed mulighederne for at leve op til de store udfordringer.

Den igangværende analyse bør munde ud i en klar beslutning om, hvordan fremtiden ser ud.

Herefter er det op til skolelederen og direktøren at sikre, at økonomien holder og ikke mindst, at man når de opstillede mål.

Inden for de fastlagte rammer skal der være en stor grad af frihed og handlerum til skolelederen.

Ledelsen skal foregå i tæt samarbejde med skolebestyrelse, lærere og elever, men med den ekstra vægt, der følger af at være den økonomisk ansvarlige.

Der er brug for en klar ansvarsfordeling.

Med så mange aktører vil et byrådsmedlem med sin egen politiske holdning kun skabe uklarhed. Man kan ikke både udstikke rammer og bagefter bestemme, hvordan de skal udfyldes.

Annonce
Jesper Hjort. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Unge gutter røg pot i sansehave

Læserbrev

K-forsvarsordfører fra Vejle: Der skal minimum være ét veterancenter i hver region

Læserbrev: Man skal forstå, hvad veteraner har været i gennem. Det gør de på et veteranhjem. Den største pris betales af de mænd og kvinder - og ikke mindst af deres pårørende - der vælger at forsvare og kæmpe for vores bærende værdier. Danske soldater sætter livet på spil for den frihed, som alt for mange tager for givet. Derfor er vores vision, at der minimum skal være ét veterancenter i hver region. For det arbejde, der foregår her, har så stor en gavnlig effekt. Når vores udsendte vender hjem, skal de modtages med tak og den nødvendige hjælp, de har brug for. Veteraner har krav på respekt. Det handler om ordentlighed - og ikke mindst tryghed. Der er gudskelov sket en styrkelse af vores veteranpolitik, så pårørende og udsendte kan få den nødvendige hjælp og støtte. Konkret er der øremærket midler til veteranhjem og til at sikre en bedre behandling af fysisk og psykisk sårede soldater. Heldigvis kommer langt de fleste hjem uden varige mén på krop og sjæl. Men nogle gør, og de skal selvfølgelig have hjælp. Det gælder også for deres familier. For nylig hørte jeg en reportage i P1, der handlede om, at når far har været i krig, kan det gå ud over børnene mange år efter. Her fik man et indblik i den kun 11-årige piges hverdag, der bor med sin bror og sine forældre lidt uden for en dansk provinsby, og de problemer, det kan medføre at have en far med en militær udstationering i rygsækken. Og hvor fik jeg ondt af denne her familie. Den sorg og de lidelser, de har været igennem, siden far kom hjem fra krig. Lidelser, som familien stadig lider under. Faderen var udstationeret i Eks-jugoslavien i midten af 1990'erne og har efterfølgende fået konstateret PTSD. Hvor er det forfærdeligt for børnene, tænkte jeg. Mangel på retfærdighed. Pigen bøvler med en enorm vrede og er meget udadreagerende. Det kommer både til udtryk i skolen og inden for hjemmets fire vægge. Vreden kommer af de følger, hendes far har pådraget sig som konsekvens af at være i krig. Hun tør ikke at vække sin far, når han sover på sofaen - af frygt for en ubehagelig reaktion. Moderen siger, at deres datter har kopieret sin fars strategi. Han har nemlig også haft meget vrede i livet. Derfor skal de her mennesker selvfølgelig have hjælp. Den indsats, som vores soldater yder, er en indsats, der koster både menneskeligt og økonomisk. En tryg verden starter med nationer, der som Danmark tager et internationalt ansvar for demokratiske værdier. Så lad os være taknemmelige og udvise den ordentlighed, det fortjener, at man vælger en levevej med livet som indsats.

112

Knivstikkere efterlyst med billede: Meld jer

Annonce