Annonce
Horsens

De horsensianske 9. klasser klarer sig bedre end landsgennemsnittet

Østerhåbskolen og de andre folkeskoler i Horsens klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Arkivfoto: Morten Pape

Ved opgørelsen over karaktergennemsnit for de såkaldte bundne prøver i 9. klasser landet over har 9. klasserne i Horsens et gennemsnit på 7,0 - og det er 0,1 over landsgennemsnittet

Horsens: 9.-klasses-eleverne i Horsens klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Ved afgangseksamen for sidste skoleår fastholdt eleverne det karaktergennemsnittet på 7,0, som kommunen opnåede sidste år.

- Det har længe været et politisk ønske at nå landsgennemsnittet, så resultatet lever fuldt ud op til forventningerne, lyder det fra en begejstret formand for børne- og uddannelsesudvalget Lone Ørsted (S).

I skoleåret 2015/2016 lå de horsensianske afgangselevers karaktergennemsnit på 6,9. Det var dengang 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet. Siden har byens unge fået snittet op på 7,0 og formået at fastholde det resultat, selvom landsgennemsnittet i år er faldet til 6,9, altså lavere end gennemsnittet i Horsens. Og det er godt gået, lyder det fra formanden.

- Skolerne har virkelig arbejdet for at komme op på landsgennemsnittet, og det kom vi så sidste år. Det er fedt og super flot gået, at vi så kan fastholde det i år, som man opnåede sidste år. Faktisk er landsgennemsnittet jo faldet, og det er vi ikke, så det er flot, at vi kan holde vores snit.

Annonce

Skolerne har virkelig arbejdet for at komme op på landsgennemsnittet, og det kom vi så sidste år. Det er fedt og super flot gået, at vi så kan fastholde det i år, som man opnåede sidste år. Faktisk er landsgennemsnittet jo faldet, og det er vi ikke, så det er flot, at vi kan holde vores snit.

Lone Ørsted (S), formand for Børne- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune
Horsens fastholder sit karaktergennemsnit på 7,0 for 9.-klassernes afgangseksamen. Det er 0,1 procent højere end landsgennemsnittet. Arkivbillede

Karakterer kan ikke stå alene

Med et gennemsnit over landsgennemsnittet, har eleverne præsteret så flot, at et gennemsnit på 7,0 måske ikke behøver blive højere.

- Man må jo spørge sig selv, om man kan forvente, at det bliver ved med at stige, eller om vi har nået maks, siger hun og understreger desuden:

- Det er også vigtigt at sige, at karakteren ikke er det eneste parameter. Der er mange andre ting, som er vigtige, som f.eks. kreative fag og trivsel. Så karaktererne må ikke stå alene, men de giver bare forudsætningerne for, at de unge mennesker kan søge videre på en ungdomsuddannelse, og det vil vi jo gerne have, lyder det fra Lone Ørsted.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce