Annonce
Odder

De har åbent: Spil golf eller tag på eventyr

Eventyrskoven ved Torrild må stadig holde åbent, men gæster skal ikke forvente at se heksen og de andre eventyrfigurer, der nogle gange holder til i skoven. Til gengæld er der plads til flere grupper på fem personer. Privatfoto
Der er stadig nogle få muligheder for at få en oplevelse, selv om de fleste aktiviteter holder coronalukket.
Annonce

Odder: Tag en tur på golfbanen eller i eventyrskoven. Det er nogle af de få tilbud, der i øjeblikket har åbent.

Efter den seneste runde med coronarestriktioner skal udendørs kulturinstitutioner som forlystelsesparker, zoologiske haver m.v. ellers lukke fredag 8. januar.


I sommeren havde vi flere gæster.

Henriette Toftegaard, Eventyrskoven


Det gælder dog ikke Eventyrskoven ved Torrild. Ejeren Henriette Toftegaard har været i kontakt med Sundhedsstyrelsens hotline, og da Eventyrskoven betragtes som en naturlegeplads, naturområde og shelterområde, må den gerne holde åbent.

- Vi har hele tiden været i en gråzone mellem de her ting, for vi ikke en forlystelsespark, temapark eller en zoologisk have, siger Henriette Toftegaard.

Eventyrskoven havde et blandet år 2020, da det blev nødvendigt at aflyse en del arrangementer såsom sankthansaften.

- Så vi kommer nok ud med et underskud. Men der har også været rigtigt mange børnefamilier, der har brugt Eventyrskoven som et sted, de kunne tage hen og få lidt afveksling. Så generelt set har vi haft flere gæster. I sommeren havde vi flere gæster, især i shelterne. Folk tænkte, de kunne være sammen som familier på den måde, man kan jo holde afstand i naturen, siger Henriette Toftegaard.

Hun glæder sig også over, at Eventyrskoven var med på Jyllands Postens liste over landets top-fem naturlegepladser i Danmark.

Annonce

Golf er ok

Odder Golfklub oplyser på sin hjemmeside, at det stadigt er muligt at spille golf i privat regi, samt at spillere ikke må samles i større grupper end fem personer.

- Vi er så heldige, at vores sport stadig kan dyrkes uden særlige begrænsninger, skriver klubben på sin hjemmeside.

Til gengæld er det slut med at låne nye bøger og film. Indtil onsdag aften holdt Odder Biblioteket åbent, så brugerne kunne aflevere materialer og hente nye bøger, film og andre ting, som de havde reserveret. Men nu er biblioteket også lukket med henvisning til de nye corona-retningslinjer.

Annonce

Økohave venter på besked

Og torsdag ventede Økologiens Have på at høre, om den også skal lukke. Haven har sammen med Geografisk Have i Kolding kontaktet myndighederne for at høre, hvad de må og ikke må.

- Men vi har sendt alle frivillige og praktikanter hjem, så der kun er os fastansatte tilbage og dyrepasserne, der kommer to gange om dagen. Og vores butik og café har været lukket i et stykke tid. Vi kunne godt mærke sidste forår, da alt blev lukket ned, at folk var trygge ved at komme her, fordi der er plads nok, siger den daglige leder Sanne Rubinke.

Vinteren er ikke højsæson i haven, men der plejer alligevel at komme gæster hver dag, og når Økologiens Have ved, om den skal lukke, kommer det til at stå på havens Facebookside.

- Vi har heldigvis vores webshop, som vi er i gang med at frø hjem til. Det har reddet en god del af vores økonomi, at folk har været gode til at bruge webshoppen, tilføjer Sanne Rubinke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Bekymret SF'er om muligt svigt på børne- og familieområdet: Byrådet skal orienteres

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Horsens

Medarbejder skal for retten - og indtil da afviser Vejles politikere at grave videre i Sofie-sagen

Annonce