Annonce
Udland

De Grønne fordobler støtten ved EP-valget i Tyskland

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
De Grønne er stormet frem på bekostning af de gamle partier CDU og SPD. Højrefløjen får skuffende resultat.

De Grønne i Tyskland har fået et kanonvalg på bekostning af de konservative og socialdemokraterne og tager pladsen som landets næststørste parti.

Det viser den endelige optælling af stemmerne fra europaparlamentsvalget tidligt mandag morgen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De Grønne har fået 20,5 procent af stemmerne, hvilket er en fordobling i forhold til resultatet ved valget i 2014.

Resultatet, der er det bedste for det EU-positive parti nogensinde, er omvendt en regulær katastrofe for de to regeringspartier, det konservative CDU og socialdemokraterne i SPD.

De to partier har fået deres værste resultater ved noget demokratisk valg på denne side af Anden Verdenskrig.

CDU er gået fra 35,4 procent ved europaparlamentsvalget i 2014 til 28,9 procent denne gang.

Annegret Kramp-Karrenbauer, der i slutningen af sidste år overtog posten som partileder efter Angela Merkel, sagde på valgaftenen, at "resultatet ikke lever op til de forventninger, vi har til os selv som et stort parti".

Endnu værre er det for SPD, der er henvist til tredjepladsen med bare 15,8 procent af stemmerne.

I 2014 fik partiet 27,3 procent.

Højrefløjspartiet Alternative für Deutschland oplever også fremgang og lander på 11 procent af stemmerne. Det stærkt EU-kritiske parti havde dog sat næsen op efter mere, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ved søndagens EP-valg er det langtfra kun i Tyskland, at de grønne partier er gået markant frem.

I Frankrig bliver den grønne liste Europe Écologie Les Verts (EELV) tredjestørst med 12 procent af stemmerne, mens de grønne partier i Østrig, Irland og Holland også opnår tocifrede stemmeantal i procent.

I Storbritannien vinder partiet Green 12,1 procent af stemmerne og slår dermed det konservative regeringsparti, der må nøjes med 9,1 procent.

- At se det grønne parti slå de konservative så overbevisende ved dette valg er virkelig fantastisk. Der sker noget seismisk i britisk og europæisk politik, siger Alexandra Phillips fra Green Party ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce