Annonce
Horsens

De gamle træer faldt på Søndergade: Afløserne får bedre jord og plads til rødder

Anlægsgartnerne fældede tirsdag resten af træerne på Søndergade - minus den store platan ved det gamle rådhus.
Annonce

Horsens: Tirsdag morgen faldt en række træer på Søndergade til jorden, ét for ét, da Buus Anlægsgartner krydsede endnu en opgave af i arbejdet med forskønnelsen af midtbyen.

Væk skulle de gamle træer af løn og tjørn, der har været en del af gademiljøet i en generation, men aldrig rigtigt har formået at vokse sig store. Og ind kommer nye træer, der får væsentligt bedre vækstbetingelser. Tilbage af de gamle bliver kun den store platan ved det gamle rådhus.

Når projektet med renoveringen er færdigt, kan horsensianerne se frem til mellemstore træer som prydkirsebær og smalbladet sølvblad, samt decideret store træer som robinie.

Vi er nødt til at fælde de gamle træer, fordi de slet ikke havde plads nok at udvikle sig på. De havde to kvadratmeter jord - de nye træer får 15 kvadratmeter jord, som er skjult under belægningen.

Kristian Markvardt, projektleder Buus Anlægsgartner A/S

Annonce

Meget mere plads

Opgaven med at fælde de gamle træer kan føres tilbage til problemer med rodnettet. Når træer vokser, kan rødderne finde på at gro ud til siden, hvis der ikke er plads nok, og det var, hvad de gamle træer var begyndt at have en tendens til, fortæller projektleder i Buus Anlægsgartner, Kristian Markvardt.

Det går ikke med en ny belægning, og derfor skulle de gamle træer væk, så der kan etableres et nyt rodvenligt bærelag.

- Man vil i projekter som disse altid have kampen mellem en god jord for træerne og en belægning, der kan køres på. Derfor har vores opgave været at lave et såkaldt rodvenligt bærelag. Hvor man i gamle dage groft sagt blot lagde kampesten og grus ned, som trærødderne kunne gro i, har man i dag udviklet et mere avanceret system, hvor træerne får meget bedre plads til udvikle sig, siger Kristian Markvardt og fortæller om sten, skærver, muld og plastickassetter som midlerne til at nå målet.

- Vi er inde her for at give træerne optimale forhold at gro under. De gamle træer havde kun to kvadratmeter jord at bevæge sig på, og det er slet ikke nok. De nye træer får 15 kvadratmeter at udvikle sig i. Man kan bare ikke se den jord, fordi den ligger placeret usynligt under jorden. Det er det, opgaven her går ud på, forklarer han.

Tirsdag morgen var det slut med de sidste træer på Søndergade. Maskinfører Jesper Miller fra Buus Anlægsgartner havde fornøjelsen at fælde de sidste - men bare rolig, der kommer nye og bedre træer. Foto: Jørgen Hasseriis

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce