Annonce
Hedensted

De fleste byrødder vil tage en tørn mere

Langt de fleste politikere i byrådet er som udgangspunkt klar til endnu en tur i lygtepælene ved det kommende kommunalvalg. Arkivfoto
Annonce
hedensted - Lysten til at lave byrådsarbejde er intakt hos stort set hele det nuværende byråd i Hedensted Kommune.

Folkebladet har spurgt alle 27 medlemmer af byrådet, hvem der genopstiller, og det gør langt de fleste som udgangspunkt.

- Jeg er i gang med min fjerde periode og må sige, at jeg slet ikke er klar til frivilligt at trække mig fra dette arbejde. Det har aldrig været mere spændende at være byrådspolitiker her i kommunen. Så svaret fra mig er klart ja. Jeg vil kæmpe for fire år mere i Hedensted Byråd, siger Liselotte Hillestrøm (S).
Annonce

22 ud af 27 vil med igen

Og sådan lyder det fra langt de fleste.

Ud af 27 byrødder genopstiller de 22 medlemmer, og ingen har meddelt, at de ikke genopstiller.

Enkelte byrådsmedlemmer overvejer dog stadig. Borgmester Kirsten Terkilsen (V) er således en af de politikere, der endnu ikke har besluttet sig for, om hun vil genopstille. Det samme gælder Hans Henrik Rolskov (V), Ole Vind (V), Jørn Juhl Nielsen (S) og Tage Zacho Rasmussen (DF).

Politikerne ønsker ikke at uddybe deres overvejelser nærmere, så derfor kan de godt være at finde på stemmesedlen 21. november 2017.
Annonce

Kan sprænge listen

Men bare fordi de fleste af de nuværende politikere genopstiller, betyder det ikke, at de nye kandidater ikke har en chance.

Ved valget i 2014 var der således et par stykker, der røg ud af byrådet og nye, der kom ind. Eksempelvis opnåede Venstres David Stenvang ikke genvalg, mens Peter Sebastian Petersen blev valgt ind som ny.

Her er det de personlige stemmetal, der gælder. Kun én personlig stemme skilte således de to Venstre-kandidater.

Selvom man bliver stillet op nederst på listen, kan man altså godt komme ind. Det skyldes, at langt de fleste partier har sideordnet opstilling. Det betyder, at placeringen på stemmesedlen ikke betyder noget, men derimod, hvor mange personlige stemmer man får.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Nu skal du bestille tid for at blive corona-testet i Horsens

Horsens For abonnenter

Restauratør med opråb: Hjælpepakke går ikke til restauranter, men til revisorerne

Annonce