Annonce
Hedensted

Daugård-drab fra 1993 bliver opklaret på tv

Rud Frimodt Pedersen blev dræbt i sit hjem i Daugård i 1993 af en indbrudstyv. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
I TV2-dokumentaren "Rejseholdet - Jagten på en morder" bliver sagen om drabet på Rud Frimodt Pedersen fra Daugård genfortalt med materiale fra politiets arkiver. Udsendelsen bliver sendt torsdag aften.

Daugård: Torsdag aften kl. 20 kan man på TV2 se, hvordan politiets rejsehold i 1993 opklarede et brutalt drab på millionæren Rud Frimodt Pedersen, der boede i Daugård.

TV-programmet har fået adgang til bevismateriale fra sagen, der blandt andet indeholder billeder fra gerningsstedet og en rekonstruktion af drabet, som gerningsmanden medvirkede i.

83-årige Rud Frimodt Pedersen var blevet mangemillionær på at producere melkværne og på forretningseventyr i Mellemøsten. Han boede alene i sit hus i Daugård, som var rigget til med alarmer.

Det var derfor et mysterium, da han om eftermiddagen 27. september 1993 blev fundet død i sin seng. Hans håndled var bundet, og begge hænder var dækket af mærker fra en kniv. Han havde desuden sår efter kniven ti steder i sit ansigt og på sin torso.

Den 83-årige mand havde derudover et stort sår i hovedet efter et hårdt slag med en portvinsflaske. Til sidst kunne politiet også konstatere efter obduktionen, at han var blevet kvalt med et lille, transparent silketørklæde.

Fra et pengeskab var der stjålet udenlandsk valuta for 50.000 kr.

TV2-programmet har rekonstrueret, hvordan politiet opklarede drabet og fik fat i gerningsmanden, der efterfølgende blev idømt 16 års fængsel.

Du kan læse mere om programmet og sagen her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce