Annonce
Debat

Danskerne falder på stribe, hvis ikke regeringen handler

Stress: Det er alarmerende, at stress slet ikke er nævnt i Socialdemokratiet og støttepartiernes politiske forståelse. Bølgen med fokus på arbejdsmiljø – herunder stress – som den brede politiske aftale om at styrke Arbejdstilsynet lige inden Folketingsvalget skabte, skal den nye regering ride videre på. Ellers falder danskerne på stribe, inden vi får set os om.

Jeg vil gerne lægge ud med at slå fast, at danskernes arbejdslyst generelt set er høj. Det viser forskning i form af God Arbejdslyst Indeks 2019, som kortlægger danskernes arbejdslyst. Talrige undersøgelser viser, at stress desværre ikke er et fremmedord på de danske arbejdspladser. Der er en tendens til øget stress i vores samfund.

Hver fjerde danske lønmodtager har haft stress-symptomer hver eneste uge det seneste halve år ifølge God Arbejdslyst Indeks 2019. Hver fjerde!

Det er alarmerende mange, og det skriger på handling. Ellers kommer alt for mange til at knække nakken på stribe.

Den brede politiske aftale, der blev indgået lige før Folketingsvalget, sender 460 millioner kroner i Arbejdstilsynets retning frem mod 2022. Og ifølge den politiske forståelse mellem Socialdemokraterne og støttepartierne skal der afsættes permanente midler til Arbejdstilsynet.

Jeg har en grundlæggende tro på, at pengene nok skal blive brugt på elementære arbejdsmiljø-problemstillinger af både psykisk og fysisk karakter.

Men det er bekymrende, at stress ikke er nævnt med et eneste ord i den politiske forståelse. Samtidig har jeg en frygt for, at den stigende stresskurve ikke bliver knækket med en sum penge.

Der skal helt konkrete initiativer til. Der skal handles, og det skulle være sket i går frem for i morgen.

Et tiltag, som jeg er overbevist om, kunne rykke milevidt, er kravet til alle virksomheder om at formulere en stresspolitik. I den skal virksomheden forholde sig til, hvordan stress forebygges, behandles, håndteres og efterbehandles hos dem. Der skal også tages stilling til, hvordan ansvar og roller fordeles, når en medarbejder er ramt af stress.

Selve processen omkring udarbejdelsen af en stresspolitik er også en væsentlig del af slutproduktet. Det kan være med til at sætte ting i perspektiv, give stof til eftertanke og samtidig være med til give arbejdspladsen et fælles sprog.

Sådan en stresspolitik gør ingen forskel gemt væk i en skuffe. Den skal ud og leve og ikke mindst efterleves i virksomheden. Og ja, det kræver et dedikeret stykke arbejde fra alle.

En stresspolitik løser selvfølgelig ikke udfordringen alene. God Arbejdslyst Indeks 2019 viser blandt andet, at de fem hyppigste årsager til stress er uhensigtsmæssige rammer og vilkår i arbejdet, arbejdsopgaver, hyppige afbrydelser i løbet af arbejdsdagen, ens leder og egne ambitioner.

Det favner bredt, hvorfor løsningerne skal det samme. Vi har i Krifa foruden stresspolitikken derfor også flere forslag til mindre stress:

Det skal være obligatorisk for ledere at tage del i et undervisningsforløb, der gør dem i stand til at understøtte et sundt og godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk. Der skal være bedre muligheder for at gå ned i tid eller justere arbejdstiden efter livssituation. Der skal være en koordineret indsats for forebyggelse og behandling.

Vi kan ikke være andet bekendt. For vi kan ikke bare lade det stå til og se på, mens de danske lønmodtagere falder på stribe – hverken som medmenneske eller samfund.

Annonce
Søren Fibiger Olesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pant på fyrværkeri er en farlig fuser

Vi skal passe på miljøet, og vi skal indsamle affald. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at fyrværkeri skaber masser af affald, når batterier og raketter 1. januar fylder gader og veje. Fyrværkeribranchen vil gerne gøre noget ved problemet, og det er al ære værd, men løsningen ligner en farlig fuser. Flere fyrværkeri-forhandlere tilbyder nemlig rabat på næste års køb, hvis man afleverer sit affyrede krudt, som en form for pantordning. Men lige som brug af sikkerhedsbriller heldigvis efterhånden er standardudstyr hos børn og voksne, når nytåret skal markeres med farvestrålende batterier og bragende kanonslag, lige så klart er det slået fast, at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Og så foreslår man, at vi skal tjene penge på at samle krudt og kanel ind igen. Hvis der kommer pant på nytårskrudt, vil der også gå sport i at samle ind og tjene mest muligt, og i det spil gælder det om at være hurtigst. Sådan er det også, når børnene samler flasker til en byfest eller et lignende arrangement. Vi skal altså ikke have børn og for den sags skyld voksne til at fare rundt for at samle nytårskrudt for at tjene pant nytårsaften. Det er godt for miljøet, men synes fyrværkeribranchen mon også, at det er godt, når lille Peter har fået ødelagt sin hånd eller er kommet endnu værre til skade, fordi han har været ude for at samle brugte batterier op, som sprænger i hånden på ham? Nej vel. Tanken om indsamling er god, men pant duer ikke. Det er for farligt. Alt for farligt. Fyrværkeri skal samles ind på forsvarlig vis og ikke med pant-kroner som et incitament til at få tjent penge. Vi må appellere til hinanden om at få ryddet op. De fleste har brug for lidt frisk luft dagen derpå, og hvis du giver et ekstra nap med 1. januar i år, så lad os håbe på, at din nabo gør gengæld om et år. Affaldet skal væk. Ingen tvivl om det, men det skal ikke være med risiko for, at børn og fulde folk kommer til skade, fordi de vil samle et ikke-affyret batteri eller raket op.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce