Annonce
Sport

Danskere slår franske brødre ud i All England-kvartfinale

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er klar til semifinalerne i All England. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen havde ikke de store problemer med to franske brødre i All England.

Badmintondoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen sikrede fredag eftermiddag den første danske billet til semifinalerne i All England.

I Super 1000-turneringens kvartfinale vandt de sikkert over franskmændene Toma Junior Popov og Christo Popov med cifrene 21-10, 21-14.

De to brødre var et skridt efter danskerne i store dele af opgøret, og det tog blot 34 minutter for danskerne at spille sig videre til semifinalen.

I andet sæt fulgte Popov-brødrene dog med til stillingen 14-14, men en stærk dansk slutspurt sørgede for en sejr.

I semifinalen venter de tredjeseedede japanere, Keigo Sonoda og Takeshi Kamura.

Astrup og Skaarup er ligesom de øvrige danske herredoubler useedede i turneringen, men de er Danmarks bedst placerede par på verdensranglisten, hvor de ligger nummer 13. Tidligere har de været oppe som nummer fem i verden.

De har vundet adskillige turneringer som par og strøg blandt andet til tops i Super 1000-turneringen China Open i 2018.

Danmark ligger lige nu til at få en enkelt OL-plads i herredouble på grund af Astrup og Skaarups 11.-plads på den olympiske rangliste.

Det betyder dog ikke, at de er garanteret en billet, da de nationale forbund selv bestemmer, hvem der skal sendes til Tokyo.

Senere fredag spillede Jeppe Bay og Lasse Mølhede sig også i semifinalen med en sejr over thailænderne Tanupat Viriyangkura og Nipitphon Phuangphuapet.

De to danskere, der rangerer som nummer 90 i verden, vandt med 21-19, 21-12.

Mathias Christiansen og Niclas Nøhr er til gengæld færdige efter et nederlag til et japansk par.

Niclas Nøhr formåede heller ikke at gå videre til semifinalen i mixeddoublen med Amalie Magelund efter et nederlag i to sæt til en japansk duo.

Mixeddoublen med Mikkel Mikkelsen og Rikke Søby røg også ud efter et nederlag i to tætte sæt til en britisk duo.

I damedouble er Maiken Fruergaard og Sara Thygesen færdige ved All England efter et nederlag til japanerne Mayu Matsumoto og Wakana Nagahara.

De to danskere fik skabt en tæt kamp, men tabte 14-21, 21-19, 15-21.

Dermed er dansk badminton ikke længere repræsenteret i damedouble i Birmingham.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce