Annonce
Udland

Dansker kørte mod srilankansk kirke da eksplosion ramte

Henrik Melder og hans kone kørte til gudstjeneste i Sri Lankas hovedstad, Colombo, da de mærkede en trykbølge.

De seneste år har 55-årige Henrik Melder boet i Sri Lankas hovedstad med sin kone. Påskemorgen kørte parret til den nærmeste kirke i Colombo, hvor de ville til gudstjeneste.

Afslappet sad han og røg en smøg ud af vinduet, da trykbølgen ramte cirka 500 meter før kirken.

- Så kom braget. Så tænkte jeg bare, at der er noget galt her. "Så er det hjem. Nu", sagde jeg til min kone, og så vendte jeg ellers bare bilen om, siger Henrik Melder.

I kirken, de var på vej til, var flere af parrets familiemedlemmer. Henrik Melders svoger og dennes kone er blandt de alvorligt sårede, mens svogerens to børn mistede livet.

Ifølge ham er srilankanerne dybt berørte over rækken af eksplosioner, som har ramt landet søndag. Mindst 156 er døde.

Der er forskellige beretninger i de internationale medier om, hvor mange steder der præcis er ramt.

Dog skulle seks eksplosioner have ramt nogenlunde samtidig lidt over klokken syv søndag morgen, og et par timer senere er der sket yderligere to eksplosioner.

Blandt andet katolske kirker og luksushoteller er ramt. Det har primært været i hovedstaden, men også Negombo lidt nord har været udsat for en af de voldsomme hændelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce