Annonce
Udland

Dansker jagter borgmesterpost i tysk havneby

Bernd Wüstneck/Ritzau Scanpix
Claus Ruhe Madsen vil gøre den tyske by Rostock mere moderne og erhvervsvenlig, hvis han bliver borgmester.

Det er med ønsket om at gøre den nordtyske købstad Rostock mere moderne, at danskeren Claus Ruhe Madsen vil være byens overborgmester.

Søndag er der kommunalvalg i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, som Rostock hører til. Og Claus Ruhe Madsen går efter den højeste post.

- Jeg har været meget engageret som erhvervsdrivende og i forskellige foreninger og synes, at det kunne være meget spændende at være med til at styre, hvor vores 800 år gamle by skal føres hen.

- Jeg kan mærke, at mange synes, det er spændende, at jeg er dansk. Danskere er ofte lidt mere pragmatiske, siger Claus Ruhe Madsen.

Han har boet i Rostock i cirka 25 år og har en møbelforretning i byen.

Claus Ruhe Madsen stiller op som løsgænger, selv om flere partier i byen har spurgt, om han ville stille op for dem.

- Jeg har svært ved at passe ind i en partiskuffe, siger han.

Han vil især gerne modernisere Rostock, som ifølge kandidaten "hænger fast i fortiden". Han vil gøre byen mere spændende blandt andet ved at renovere havneområdet, der ligger ud til Østersøen.

Han vil satse på kollektiv trafik og cykelstier, skolerne skal digitaliseres, byen skal være fri for plastikkrus og andet plastikservice, og så skal der - hvis det står til Claus Ruhe Madsen - bygges et nyt teater.

Desuden vil han arbejde for, at flere kommer i arbejde, at erhvervslivets forhold forbedres, og at der kommer bedre handelsforbindelser til Danmark og Sverige, der ligesom Rostock har kyst ud til Østersøen.

- Jeg vil gerne have en by, der er fremme i skoene, siger Claus Ruhe Madsen.

For at blive valgt som overborgmester skal man som kandidat have mindst halvdelen af vælgernes stemmer. Der er ni kandidater, og hvis ingen af dem får den påkrævede andel stemmer, skal der afholdes omvalg.

I så fald skal vælgerne i Rostock til valg igen om tre uger.

Claus Ruhe Madsen er 46 år. Han er født og opvokset i København, men flyttede med sine forældre til Vestjylland som ung, hvor han gik på Struer Gymnasium.

Han er gift med en finsk kvinde, og de har et barn sammen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand fik tre sigtelser med hjem fra byen

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Erhverv For abonnenter

Hvem skal bo i Horsens' mange nye lejligheder? Tre udbydere er enige om svaret

Annonce