Annonce
Udland

Danske virksomheder har fulgt valget tæt

Præsident Donald Trump har udråbt Republikanerne til sejrherre. Partiet har dog mistet flertallet i det ene af Kongressens to kamre, og det vil få indflydelse på de beslutninger, der gennemføres. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Dansk Industri forestiller sig, at klimapolitikken kan blive justeret, og at man kommer til at se en oprustning i den amerikanske infrastruktur med Demokraternes flertal i Repræsentanternes Hus. Handelspolitikken bliver der ikke pillet ved.

Valg: USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked, så danske virksomheder har fulgt midtvejsvalget tæt.

Den mest markante ændring, nemlig at Demokraterne nu har flertal i Repræsentanternes Hus, udløser dog ikke jubelscener i erhvervslivet.

Hos Dansk Industri (DI) forventer man, at klimapolitikken kan blive justeret en smule, når Demokraterne får større indflydelse.

- De har en mere grøn profil, end Republikanerne har. Det kan være det første lille skridt i retning af, at USA vender tilbage til klimasporet, siger Louis Funder, chef for Dansk Industris amerikanske kontor.

Sidste år meddelte præsident Donald Trump, at USA ville trække sig fra den såkaldte Parisaftale, der ellers skal sikre, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

Louis Funder peger på, at energidagsordenen især er noget, der håndteres af de enkelte stater i USA, og især kyststaterne har fået en stor forkærlighed for vedvarende energi.

Bedre infrastruktur

En anden justering kan være, at valgresultatet kan udløse en større interesse for at opruste den amerikanske infrastruktur. Det var en af Donald Trumps kæpheste under valgkampen i 2016, at nedslidte veje, broer og jernbaner skulle have en markant overhaling, men det er ikke sket.

Den ringe infrastruktur rammer især amerikansk erhvervsliv, men dermed også danske virksomheder, der producerer eller sælger varer i USA.

- Trump har været tættere på Demokraterne i den sag end på sit eget parti. Republikanerne har indbyrdes været uenige om, hvordan det skulle finansieres, og der har Demokraterne været villige til at hive en større pengepung op, siger Louis Funder.

En tiltrængt udbedring af den amerikanske infrastruktur vil i øvrigt åbne muligheder for nogle af de danske rådgivende ingeniørvirksomheder, der har speciale i komplicerede veje og broer.

Til gengæld vil valget næppe ændre den hårde linje, som USA har lagt i forhold til import fra andre lande. Det gælder især Kina, og høje toldsatser rammer allerede danske virksomheder, der har produktion i Kina og som sælger varerne i USA.

- Det er et faktum, at Demokraterne ikke har haft en stor interesse i at tale handelspolitik under valgkampen. Det er et nyt spor, som USA er slået ind på, og det har en bred klangbund mange steder, siger Louis Funder.

Grundlæggende er USA dog på mange måder et attraktivt land at skue mod, hvis han har produkter, der skal sælges.

- Det går godt i USA i øjeblikket. Amerikansk økonomi er i god form, ledigheden er den laveste siden 1969, erhvervstilliden har aldrig været målt højere, og forbrugerne har ikke været i bedre humør i 20 år, siger Louis Funder fra DI's USA-kontor.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce