Annonce
Danmark

Danske Regioner: Store forskelle på ventetider fjernes ikke med struktur

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (tv.) og hendes partifælle sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er langtfra enige om, hvad man kan udlede af opgørelsen over regionale forskelle i ventetider på operationer. Arkivfoto: Jacob Schultz

Danske Regioner går i modoffensiv mod Sundhedsministeriets opgørelser, der viser store regionale udsving i ventetider på operationer. For det første handler det ikke om struktur, for det andet løser det intet at lade staten træde til i stedet for regionerne - se bare på forskellene i politiets udtrykningstider, lyder det fra regionernes formand, Stephanie Lose (V).

Regioner: Kampen om regionernes aflivning eller overlevelse er gået ind i en fase, hvor de fem regioner via deres interesseorganisation, Danske Regioner, bider fra sig. I dag går de således til modangreb på Sundhedsministeriet, som i en opgørelse over ventetider på operationer påviser kæmpe forskelle fra region til region.

Opgørelsen er udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen og omtalt i Berlingske Tidende mandag. Den beskæftiger sig med de 20 behandlinger, hvor de regionale ventetidsforskelle er størst. Her kunne man se forskelle på over et år fra landsdel til landsdel; det gjaldt operationer på øreknogler, hvor der var hele 377 ventetidsdage i forskel på den dårligst placerede region, Sjælland, og den bedst placerede, som var Nordjylland.

Men den slags opgørelser kan ikke bruges som argument i diskussion om regionernes fortsatte eksistens, fremfører formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark. Statslige størrelser som politi og domstole for ekesmpel udviser endnu større forskelle i respons- og sagsbehandlingstider, fremhæver hun og sætter tillige spørgsmålstegn ved den måde, som tallene er blevet gjort op på.

- Helt generelt arbejder vi hele tiden på at mindske ventetiderne, og lige nu er vi på et historisk lavt niveau. Hvad angår de regionale forskelle handler det om, at vilkårene ikke er ens. Der mangler hænder rundt omkring, og flere steder er der ubesatte stillinger. Det vil en nedlæggelse af regionerne ikke ændre på, siger Stephanie Lose.

Annonce

Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret.

Stephanie Lose (V), fmd., Danske Regioner

Danske Regioner

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner, som Danmark er delt ind i, og som styres af fem politiske, folkevalgte regionsråd: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Regionernes hovedopgave er styringen af det danske sundheds- og sygehusvæsen.

Danske Regioners arbejde består i "at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetage regionernes fælles interesse", fremgår det af organisationens hjemmeside.

Desuden, fremgår det, arbejder Danske Regioner på det overordnede plan for samarbejde og videndeling, udvikling af regionernes opgaver og konstruktiv deltagelse i samfundsdebatten.

Danske Regioner ledes af en bestyrelse, der er sammensat af 17 politikere fra de fem regionsråd. Formanden er Stephanie Lose (V), der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Ventetider på operationer varierer ganske betragteligt fra landsdel til landsdel. Et argument for at nedlægge regionerne, mener sundhedsmininister Ellen Trane Nøby (V). Vrøvl, mener formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V). Vilkårene, f. eks. lægemangelen, ændrer sig ikke, fordi staten overtager ansvaret fra regionerne, siger hun. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tvivler på retvisende billede

Hun er også skeptisk over for den måde, som Sundhedsministeriet har opgjort tallene på.

- Umiddelbart ser tallene fejlbehæftede ud, og jeg tvivler på, de giver et retvisende billede. Som eksempel kan jeg nævne en enkelt af de operationsformer, der er med i opgørelsen: operationer på næseskillevæg. Her er ventetiden i Region Midtjylland opgjort til 152 dage. Men går man ind på Mitsygehusvalg.dk, kan man se, at der er plads i for eksempel Holstebro inden for fire uger - og vil man bevæge sig til Vejle, er ventetiden nede på en uge.

- Desuden virker det besynderligt, at i den region, Syddanmark, der står stærkest på netop den type operationer, har man medtaget 62 procent af operationerne, men kun 13,5 procent af operationerne i Midtjylland, der står dårligst. Det forekommer mig at være en påfaldende måde at sammenligne på, det virker ikke særligt konsistent. Hvis man skal sammenligne, bør det ske med sammenlignelige størrelser, siger Stephanie Lose.

Men her er det Stephanie Lose, der bevæger sig ud i noget, der ikke er sammenligneligt, fremgår det af reaktionen fra Sundhedsministeriet, da avisen Danmark forelagde Stephanie Loses kritik. Sagen er, lyder det fra ministeriet, at tallene fra Sundhedsdatastyrelsen er fra 2017 og omfatter kun ventetider til behandling, mens tallene på mitsygehusvalg.dk er forventede, aktuelle tal til såvel undersøgelse som behandling.

Regionale forskelle på ventetider

Når danskerne skal opereres, er deres ventetid på at komme under kniven afhængig af, hvor i landet de bor. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsministeriet har fået udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen. Resultatet er sendt til Folketingets sundhedsudvalg.Opgørelsen omfatter ventetiderne på de 20 behandlingsformer, hvor der er de største regionale forskelle på ventetid målt i dage. De fem behandlingstyper, hvor forskellene er størst ifølge opgørelsen, er:

Operationer på små øreknogler: 62 ventedage i Region Nordjylland, 438 i Region Sjælland. Forskel: 377 dage.

Operationer på tåreapparat: 33 ventedage i Region Hovedstaden, 240 i Region Nordjylland, Forskel: 207 dage.

Operationer på gane: 16 dage i Region Syddanmark, 184 i Region Hovedstaden. Forskel: 168 dage.

Operationer på øjenmuskler: 74 dage i Region Syddanmark, 233 i Region Nordjylland. Forskel: 159 dage.

Rhinoplastiske næseoperationer (behandling af medfødte eller skadespådragne deformiteter): 67 dage i Region Syddanmark, 207 dage i Region Sjælland. Forskel 140 dage.

Tallene er opgjort for 2017. Danske Regioner påpeger, at flere af dem ikke er gældende i dag og henviser til de nyeste og lavere ventetidstal på www.mitsygehusvalg.dk.

For eksempel, påpeger Danske Regioner, viser Sundhedsministeriets 2017-tal, at ventetiden på operationer i tåreapparatet i Region Nordjylland er opgjort til 240 dage. På Aalborg Sygehus er ventetiden imidlertid aktuelt kun på 105 dage.

Sundhedsministeriet har i sit materiale udtrykkeligt gjort opmærksom på, at tallene stammer fra 2017.

- Sundhedsudspil ændrer intet

I mandagens artikel i Berlingske Tidende siger Loses partifælle, Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det er "helt vildt" med så store forskelle. Hun ser opgørelsen som endnu et argument for at gennemføre regeringens sundhedsudspil, der, hvis det gennemføres, vil nedlægge regionerne:

- Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener. Patienterne har samme rettigheder, uanset hvor i landet de bor, sagde sundhedsministeren og gentog dermed sin pointe fra avisen Danmarks store interview med hende lørdag om, at "for mange steder har man fem sundhedsvæsener i stedet for ét Sundhedsvæsen Danmark".

Det ræsonnement savner logik, mener Stephanie Lose.

- Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret, siger Stephanie Lose.

- Værre med politi og domstole

Hun gør i den forbindelse opmærksom på erfaringerne med strukturer med statsligt ansvar. De giver ingen garanti for ensartethed, mener hun og nævner som eksempel politiets responstider, som i en opgørelse fra 2017 varierer fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter andre steder.

- Det viser, at politiets responstider varierer mere end ambulancernes. Tilsvarende har domstolene en meget stor spredning af deres sagsbehandlingstider, de varierer mere end regionernes evne til at leve op til udredningsretten for eksempel. Så jeg har alt i alt meget svært ved at se, hvordan en ny struktur på lige netop sundhedsområdet skulle sikre ens serviceniveau over hele landet, siger Stephanie Lose.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce