Annonce
Danmark

Danske personligheder som vi mistede i 2018

Fotocollage: Morten Seest

Avisen giver her et overblik over nogle af de danske personligheder, som vi mistede i løbet af året, der gik.

1) Teddy Edelmann

Teddy Edelmann, musiker, døde den 1. januar. Han blev 76 år. Foto: Christian Rimestad

2) Jens Okking

Jens Okking, skuespiller og tidl. EU-parlamentsmedlem, døde den 21. januar. Han blev 78 år. Foto: Søren Lorenzen/Polfoto

3) Synnøve Søe

Synnøve Søe, journalist og forfatter, døde 15. januar. Hun blev 55 år. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

4) Ole Thestrup

Ole Thestrup, skuespiller, døde den 2. februar. Han blev 69 år. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

5) Prins Henrik

Prins Henrik døde den 13. februar. Han blev 83 år. Foto: Chresten Bergh

6) Jørgen "Gamle" Hansen

Jørgen "Gamle" Hansen , tidl. boksestjerne, døde den 25. marts. Han blev 74 år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

7) Palle Kjærulff-Schmidt

Palle Kjærulff-Schmidt, filminstruktør, døde den 14. marts. Han blev 86 år. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

8) Piet van Deurs

Piet van Deurs, tv-journalist, døde den 22. februar. Han blev 87 år. Foto: Bax Lindhardt/Nordfoto

9) Niels-Anker Kofoed

Niels Anker Kofoed (tv) , tidl. landbrugs- og fiskerminister (V), døde den 6. maj. Han blev 89 år. På billedes ses også tid. kommunaldirektør i Nexø, Niels Rasmussen. Foto: KELD NAVNTOFT/SCANPIX NORDFOTO

10) Morten Jensen

Morten Jensen (th), kendt fra tv-programmet "Er jeg da helt gak, mor?", døde den 8. maj. Han blev 41 år. På billedet ses også Anna Ahleson, Peter Palland og journalist Nick Horup. Foto: Brian Rasmussen /Ritzau Scanpix

11) Per Kirkeby

Per Kirkeby, multikunstner, døde den 9. maj. Han blev 79 år. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

12) Merethe Stagetorn

Merethe Stagetorn, tidl. forsvarsadvokat, døde den 29. juli. Hun blev 75 år. Foto: Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix

13) Prinsesse Elisabeth

Prinsesse Elisabeth (tv), kusine til dronning Margrethe 2., døde den 19. juni. Hun blev 83 år. På billedet ses også prins Joachim. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

14) Benny Andersen

Benny Andersen, digter og forfatter, døde den 16. august. Han blev 88 år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

15) Kim Larsen

Kim Larsen, nationalskjald, døde den 30. september. Han blev 72 år. Foto: Michael Nørgaard

16) Torben Jensen

Torben Jensen, skuespiller, døde den 2. november. Han blev 74 år. Foto: Julian Raszik/Ritzau Scanpix

17) Morten Grunwald

Morten Grunwald, skuespiller, døde den 14. novemeber. Han blev 83 år. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

18) Troels Kløvedal

Troels Kløvedal døde den 23. december 2018, 75 år gammel. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce