Annonce
Danmark

Danske biler udsat for groft hærværk ved lufthavnen i Hamborg

Arkivfoto: Morten Stricker/Scanpix
Et uofficielt tip om gratis parkering i boligkvarterer tæt ved lufthavnen i Hamborg har muligvis været motivet til omfattende hærværk mod især danske biler i Hamborg.

Hamborg: Ikke færre end 210 biler parkeret i området omkring Hamborg Lufthavn har været udsat for hærværk. Sådan lød den triste statistik onsdag, efter at den første bølge af hærværk mod udenbys og udenlandske biler i Hamborg fandt sted mandag morgen, skriver Flensborg Avis.

Politiet i Hamborg bekræfter, at en eller flere gerningsmænd konsekvent er gået efter danske og andre udenlandske biler, og meget tyder på, at det er gået ud over biler, der har været langtidsparkeret i nærheden af lufthavnen.

Derved slipper bilisterne for at betale de 500-800 kr. om ugen, det ville have kostet at benytte de officielle parkeringshuse ved lufthavnen.

Omkring 60 procent af dem, der flyver til og fra Hamborg lufthavn, ankommer til lufthavnen med bil, mens lidt over 30 procent vælger at bruge offentlig trafik og S-tog lige til døren. Og selv om det lige nu er højsæson for flyrejser, oplyses det fra lufthavnen i Hamborg lufthavnen, at der er masser af ledige p-pladser ved lufthavnen. Det er altså ikke mangel på parkeringspladser, der får danskerne og andre feriehungrende til at parkere bilerne i villakvarterer tæt på lufthavnen.

Samme problematik er i øvrigt kendt fra mange andre store lufthavne - blandt andet i Kastrup Lufthavn ved København, hvor der også har været problemer med langtidsparkerede biler over store dele af Amager.

De første tilfælde af hærværk fandt sted natten til mandag, og siden da har politiet registreret mere end 210 biler, der enten har fået ridset lakken eller skåret dækkene op. Kun to af de ramte biler kommer fra Hamborg.

Størstedelen af tilfældene er sket i bydelen Groß Borstel på den sydlige side af lufthavnen. Men også på den østlige side, i retning mod Langenhorn, er der flere tilfælde af samme type hærværk mod parkerede biler. Nogle af tilfældene ligger dog så langt væk fra lufthavnen, at politiet endnu ikke vil lægge sig fast på teorien om at undgå de høje parkeringsgebyrer i lufthavnen. Politiet har indtil videre ingen spor i sagen, skriver Flensborg Avis.

Det er blot en måned siden, at der kom nye parkeringsregler i området omkring Hamborg lufthavn for at forhindre rejsende i at lade deres biler stå i flere dage eller uger. Beboere i området kan med en parkeringstilladelse frit parkere i en af de fem nye parkeringszoner, mens udefrakommende kun kan holde der tre timer gratis.

De nye parkeringszoner er blevet indrettet som følge af gentagne beboerklager med opbakning fra Hamborgs trafiksmyndigheder. Store dele af de seneste dages hærværk har fundet sted i de områder, der ligger tæt på, men ikke er omfattet af de nye parkeringszoner for beboere, skriver Flensborg Avis.

Kilde: Flensborg Avis

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce