Annonce
Danmark

Danske biler udsat for groft hærværk ved lufthavnen i Hamborg

Arkivfoto: Morten Stricker/Scanpix
Et uofficielt tip om gratis parkering i boligkvarterer tæt ved lufthavnen i Hamborg har muligvis været motivet til omfattende hærværk mod især danske biler i Hamborg.

Hamborg: Ikke færre end 210 biler parkeret i området omkring Hamborg Lufthavn har været udsat for hærværk. Sådan lød den triste statistik onsdag, efter at den første bølge af hærværk mod udenbys og udenlandske biler i Hamborg fandt sted mandag morgen, skriver Flensborg Avis.

Politiet i Hamborg bekræfter, at en eller flere gerningsmænd konsekvent er gået efter danske og andre udenlandske biler, og meget tyder på, at det er gået ud over biler, der har været langtidsparkeret i nærheden af lufthavnen.

Derved slipper bilisterne for at betale de 500-800 kr. om ugen, det ville have kostet at benytte de officielle parkeringshuse ved lufthavnen.

Omkring 60 procent af dem, der flyver til og fra Hamborg lufthavn, ankommer til lufthavnen med bil, mens lidt over 30 procent vælger at bruge offentlig trafik og S-tog lige til døren. Og selv om det lige nu er højsæson for flyrejser, oplyses det fra lufthavnen i Hamborg lufthavnen, at der er masser af ledige p-pladser ved lufthavnen. Det er altså ikke mangel på parkeringspladser, der får danskerne og andre feriehungrende til at parkere bilerne i villakvarterer tæt på lufthavnen.

Samme problematik er i øvrigt kendt fra mange andre store lufthavne - blandt andet i Kastrup Lufthavn ved København, hvor der også har været problemer med langtidsparkerede biler over store dele af Amager.

De første tilfælde af hærværk fandt sted natten til mandag, og siden da har politiet registreret mere end 210 biler, der enten har fået ridset lakken eller skåret dækkene op. Kun to af de ramte biler kommer fra Hamborg.

Størstedelen af tilfældene er sket i bydelen Groß Borstel på den sydlige side af lufthavnen. Men også på den østlige side, i retning mod Langenhorn, er der flere tilfælde af samme type hærværk mod parkerede biler. Nogle af tilfældene ligger dog så langt væk fra lufthavnen, at politiet endnu ikke vil lægge sig fast på teorien om at undgå de høje parkeringsgebyrer i lufthavnen. Politiet har indtil videre ingen spor i sagen, skriver Flensborg Avis.

Det er blot en måned siden, at der kom nye parkeringsregler i området omkring Hamborg lufthavn for at forhindre rejsende i at lade deres biler stå i flere dage eller uger. Beboere i området kan med en parkeringstilladelse frit parkere i en af de fem nye parkeringszoner, mens udefrakommende kun kan holde der tre timer gratis.

De nye parkeringszoner er blevet indrettet som følge af gentagne beboerklager med opbakning fra Hamborgs trafiksmyndigheder. Store dele af de seneste dages hærværk har fundet sted i de områder, der ligger tæt på, men ikke er omfattet af de nye parkeringszoner for beboere, skriver Flensborg Avis.

Kilde: Flensborg Avis

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce