Annonce
Sport

Dansk VM-forsvar kommer på arbejde mod congolesisk kæmpe

Gauthier Mvumbi scorede fire gange i DR Congos VM-premiere mod Argentina. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Mod DR Congo kommer det danske landshold op imod stregspilleren Gauthier Mvumbi, der er større end de fleste
Annonce

Ordet "uortodoks" bliver tit benyttet, når europæiske håndboldspillere skal beskrive et møde med afrikansk håndbold.

Og en uortodoks opgave venter utvivlsomt det danske landsholds forsvar i søndagens VM-kamp mod DR Congo.

Den hærdebrede stregspiller Gauthier Mvumbi har i hvert fald mange kilo at stå imod med og er kommet til VM med en figur, man ikke ser så ofte i international håndbold.

- Har er stor. Det er der mange stregspillere, der er. Så kan det godt være, at han er endnu større, men det må vi bare bokse med, ligesom vi skal med alle mulige andre, siger Mads Mensah.

Som en vigtig del af den danske forsvarsformation kan han regne med adskillige nærkampe med den tunge congoleser.

Et våben kan være at tvinge Mvumbi til at løbe mere, end han måske bryder sig om.

- Hvis vi taber kampen mod ham, så tænker jeg, at vi må prøve at få noget fart i fødderne op til midten og se, om han kan følge med.

- Han er en stor streg og virker til at have masser af fysik. Så må vi se, om vi kan straffe ham på løbedelen, siger Mads Mensah.

DR Congo tabte sin første kamp ved VM med 22-28 til Argentina. Her fik Gauthier Mvumbi kun godt 11 minutter på banen, men formåede alligevel at score fire gange på lige så mange forsøg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Se videoen: Skarpheden manglede - AC Horsens satsede men måtte nøjes med 0-0 mod VB

Horsens

Nyt testcenter på vej: Om få dage kan man få lavet en kviktest i Brædstrup

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce