Annonce
Erhverv

Dansk selskab bestormet: Aktie steg over 300 procent

Torsdag steg aktien i danske Orphazyme med 300 procent på børsen i USA. Kan skyldes nyt fænomen, siger økonom.

Det danske biotekselskab Orphazyme, der udvikler medicin mod sjældne sygdomme, havde torsdag en ekstrem usædvanlig dag på aktiemarkedet.

Aktien er noteret på fondsbørsen i København og i USA, og torsdag aften steg aktien 300 procent i USA.

Det var, på trods af at der ikke var nogen nyheder eller meddelelser fra selskabet.

Annonce

Der blev handlet 7,2 millioner aktier, hvilket er mere end 100 gange det normale. En overgang var aktien oppe med 1400 procent.

Handlen med aktien blev stoppet 20 gange undervejs, men blev genstartet hver gang, skriver Ritzau Finans.

Orphazyme har ingen omsætning, da selskabet endnu ikke har udviklet et lægemiddel, der er godkendt og kommet på markedet.

Orphazyme er blandt andet ved at udvikle et middel mod sygdommen Nieman Pick, der påvirker stofskiftet.

Selskabet selv gør i en meddelelse til fondsbørsen opmærksom på, at der ikke er kommet nogen nyheder, som begrunder den massive stigning.

- Virksomheden er ikke bekendt med, at der skulle være nogen væsentlige ændringer i de kliniske udviklingsprogrammer, finansielle forhold eller resultater, der kan forklare de prisudsving og den handelsvolumen, der fandt sted 10. juni, skriver selskabet.

- Investorer, der køber selskabets aktier, risikerer at tabe en stor del af deres investering, hvis prisen på værdipapirerne pludselige falder, skriver selskabet i en meddelelse.

På fondsbørsen i København spejler en del af stigningen sig, da aktien fredag morgen stiger med over 50 procent.

Gennem de seneste måneder har der været flere eksempler, hvor der er blevet købt voldsomt op i aktier i selskaber, uden at der er nogen logiske grunde til det.

Fænomenet er blandt andet set i spilforhandleren Gamestop og biografkæden AMC, som trods økonomiske udfordringer har kunnet se deres aktie storme i vejret.

Det er blandt andet sket via sociale medier som Reddit, hvor brugere har opildnet hinanden til at hoppe med på vognen.

Hos børsmægleren Nordnet vurderer investeringsøkonom Per Hansen, at det kan være det fænomen, som Orphazyme er blevet ramt af.

- De seneste måneder har der været livlig aktivitet i aktier, som normalt ikke tiltrækker sig meget stor interesse, og hvor prisfastsættelsen ikke afspejler den fundamentale og underliggende udvikling.

- Der sker ting og sager på aktiemarkedet, og ikke alt har en logisk forklaring, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Horsens

19-årig stak af med tre kartoner smøger fra Bilka

Annonce