Annonce
Sport

Dansk fodboldtræner fyret i udlandet + Dansker årets spiller i fransk fodbold

Thomas Christiansen, der var på tale som dansk U-landsholdstræner, er blevet fyret i Belgien.

Thomas Christiansen, tidligere B93, dansk-spansk fodboldtræner, er blevet fyret som cheftræner i den belgiske klub Union St. Galloise. Den belgiske turnering er slut for i år.

Manuel Neuer, tysk landsholdsmålmand, har forlænget sin kontrakt med Bayern München til 2023. Han har spillet i klubben siden 2011. Dengang kom han fra Schalke 04 under stor ballade.

Kasper Dolberg er blevet kåret som årets spiller i sin franske klub Nice af klubbens fans.

Johan Absalonsen fra Sønderjyske har forlænget sin kontrakt med en måned.

Gerd Strack, tysk topspiller fra FC Köln, vinder af The Double i 1978, er død, 64 år.

Uwe Seeler, tysk fodboldlegende, brækkede hoften ved et fald i hjemmet i Norderstedt og er allerede blevet opereret. Det var en hård tur for den 83-årige fodboldstjerne, Tysklands største navn sammen med Franz Beckenbauer.

Miroslav Klose, tysk VM-topscorer, er ny assistenttræner i Byern München.

Lukasz Piszczek, polsk højre back i Borussia Dortmund, har forlænget sin kontrakt til 2021.

Christer Størup, tidligere divisionsspiller i AC Horsens, er død. Han boede og arbejdede i Herning, men havde en fortid som divisionsspiller i Frederikshavn. Han blev 53 år. Christer Størup scorede sejrsmålet i sin debutkamp i 1987 mod sin gamle klub Frederikshavn, der blev slået med 2-1.

Tusem Essen, Erik Veje Rasmussens gamle klub, er tilbage i den tyske Bundesliga efter syv års fravær til næste sæson. Tusem Essen har vundet det tyske mesterskab tre gange.

Roberto Martinez, 46-årig landstræner for Belgien, har forlænget sin kontrakt til og med VM i 2022.

Mikkel Bødker, dansk topspiller i ishockey forlader Ottawa, USA og Canada efter flere år. Han skifter til HC Lugano i Schweiz.

Eddi Gomes, dansk OL-spiller i 2016, vender tilbage til HB Køge fra den kommende sæson.

Novak Djokovic har taget initiativ til en tennisturnering "Adria Tour" i Kroatien, Montenegro og Bosnien fra 13. juni til 5. juli.

Tianjin Tianhai, kinesisk fodboldklub, er gået konkurs og bliver dermed tvangsnedrykket fra den bedste kinesiske liga. Det redder Shenzhen, der ellers var rykket ned.

Hammarby, Jacob Michelsens tidligere klub i svensk fodbold, har mistet 20 procent af indtægterne og er hårdt ramt af corona-krisen.

Robert Skov holder flyttedag i den tyske klub Hoffenheim. Han skal ikke længere spille venstre back, men bliver rykket frem på midtbanen. Kasper Hjulmand har noteret ændringen.

Kasper Dolberg blev årets spiller i Nice, valgt af fansene.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce