Annonce
Udland

Dansk filmfotograf modtager Sølvbjørn ved Berlinalen

Rasmus Videbæk blev lørdag aften hædret med den prestigefyldte Sølvbjørn for sit arbejde på den norske film "Ut og stjæle hester", der er baseret på en norsk bestsellerroman fra 2003.

Den 45-årige danske filmfotograf Rasmus Videbæk har modtaget den prestigefulde Sølvbjørn i Berlin.

Den danske filmfotograf Rasmus Videbæk har lørdag aften modtaget en Sølvbjørn ved den 69. Berlin Filmfestival for sit arbejde på den norske film "Ut og stjæle hester".

Rasmus Videbæk modtager prisen i kategorien Enestående Kunstnerisk Bidrag inden for filmfotografi, redigering, musik, kostumer og scenografi.

45-årige Rasmus Videbæk har tidligere arbejdet på store danske film som "En kongelig affære" og "Kongekabale".

Filmen "Ut og stjæle hester" er instrueret af norske Hans Petter Moland. Den er baseret på norske Per Pettersons bestsellerroman fra 2003.

Berlin Filmfestival, der også går under navnet Berlinalen, er en af verdens førende filmfestivaler.

Den prestigefulde Guldbjørn for Bedste Film går til filmen "Synonymes", der er instrueret af israelske Nadav Lapid.

Filmen handler om ung tidligere israelsk soldat, der flygter til Paris og her kæmper med sit blandede forhold til hjemlandet.

Den franske film "By the Grace of God" modtager Grand Jury-prisen, en Sølvbjørn, der også er en af uddelingens fornemste priser.

Sølvbjørnen for Bedste Skuespiller og Bedste Skuespillerinde går til henholdsvis Wang Jingchun og Yong Mei for deres præstationer i den kinesiske film "So Long, My Son".

De spiller mand og kone i det kinesiske familiedrama.

Den tyske instruktør Angela Schanelec modtager prisen som Bedste Instruktør for filmen "I Was at Home, But".

Den danske instruktør Lone Scherfigs film "The Kindness of Strangers" var også udvalgt til hovedkonkurrencen i Berlin.

Det var også Scherfigs film, der 7. februar åbnede filmfestivalen i Berlin.

Berlinalen er den første af årets store europæiske filmfestivaler.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce