Annonce
Erhverv

Dansk Energi: Lavere elafgift er social ansvarlighed

Vindmøller og solceller fotograferet langs Sydmotorvejen E47. Høje elafgifter gav måske mening, da strømmen kom fra kulfyrede kraftværker, og man derfor skulle spare på den. Men i dag, hvor strømmen bliver stadigt grønnere, giver tårnhøje afgifter ingen mening, skriver Lars Aagaard. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danskerne er et snusfornuftigt folkefærd. Vi kigger tit i pengepungen, når vi skal træffe beslutninger, og det er en ret klog tilgang.

Derfor ved politikerne også, at de kan styre vores adfærd via skattesystemet. Når vi som samfund synes, at folk skal ryge mindre, kan vi sætte afgiften på cigaretter op. Og når vi omvendt mener, at flere på overførselsindkomst skal i arbejde, kan vi sætte skatten på arbejde for de laveste indkomster ned. Sådan kan vi skrue op og ned for det, vi gerne vil have mere eller mindre af. Det er faktisk ret effektivt.

Når det kommer til den grønne omstilling, skal vi også bruge skattesystemet til at guide danskerne mod de grønne forbrugsvalg. Og vi kan tilmed gøre det, så vi sikrer den sociale balance. To fluer med ét smæk! Lad mig forklare det lidt nærmere.

Annonce

Her i fædrelandet er vi i den lykkelige situation, at vores strøm hovedsageligt er grøn. Vi har rigeligt af den, og den er der i stikkontakten, når vi har brug for den. Elselskaberne er tilmed så effektive og konkurrencen så god, at den pris, forbrugerne betaler til elselskabet for strømmen, er blandt de laveste i Europa. Men når man som privatperson kigger på sin elregning, ser det desværre lidt anderledes ud. Den samlede elregning er nemlig blandt de højeste i Europa, og det skyldes, at vi i Danmark har nogle af de højeste elafgifter.


Alle skal kunne være med i den grønne omstilling, og det sikrer vi blandt andet ved at sænke de alt for høje elafgifter.


De høje elafgifter gav måske mening, dengang strømmen udelukkende kom fra kulfyrede kraftværker, og man derfor skulle spare på den. Men i dag, hvor strømmen bliver stadigt grønnere, giver tårnhøje afgifter ingen mening.

Hele den grønne omstilling bygger på en massiv elektrificering. Benzin- og dieselbilen i garagen skal udskiftes med en elbil, gasfyret i bryggerset med en varmepumpe - og på lidt længere sigt skal også lastbiler, skibe og fly bruge grøn strøm i én eller anden forarbejdet form.

Vores generelle elforbrug er ikke længere klimabelastende på samme måde som tidligere. Og frem mod 2030 - hvor strømmen er 100 procent grøn - vil vores behov for at bruge energi i stigende omfang tilfredsstilles via energieffektive elløsninger. Det samlede forbrug af el vi stige som erstatning for kul, olie og gas.

Politisk har man allerede taget skridt til at sænke afgiften for el til varme og el til transport, men vi skal videre ad den vej. Og socialt giver det rigtig god mening. Sygeplejersken betaler lige så meget per kilowatttime som skibsrederen. Og eftersom dit elforbrug også afhænger af størrelsen på din husstand, vil økonomisk dårligt stillede børnefamilier, der i forvejen er spændt hårdt for, bruge en uforholdsmæssig stor del af deres budget på el, set i forhold til det velstående par uden børn. Lemper man elafgiften, kommer det alle til gode - og især dem, der har mindst.

I det såkaldte forståelsespapir, som regeringen formulerede sammen med støttepartierne ved tiltrædelsen i 2019, står der, at Danmark skal gå forrest i kampen mod klimakrisen og samtidig bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringen har lagt vægt på, at danskernes opbakning til klimaindsatsen er afgørende - og man behøver blot at skæve til Frankrig og "de gule vestes" oprør for at se, at det er en god idé. Alle skal kunne være med i den grønne omstilling, og det sikrer vi blandt andet ved at sænke de alt for høje elafgifter.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi. Pr-foto
Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens

Tekniktyv på indbrudsrunde i Brædstrup

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Erhverv For abonnenter

Sur smiley koster Ølholm-firma 15.000 kroner i bøde: Kunde følte sig vildledt

Horsens

Ekstraordinært mange forsøger at bestille tid til tredje vaccine: 91-årige Arne kan ikke engang blive stillet i kø

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fisk fra vandløb landet over tjekkes for giftigt fluorstof

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Horsens For abonnenter

Chipning af vildheste ved Nørrestrand kostede et hoppeføl livet

Horsens

Gammel højrefløjskending går til valg på grøn omstilling: Ja, jeg er indvandrerkritisk, men det hører til i landspolitik

Annonce