Annonce
Erhverv

Dansk design: Miljørigtig rottebekæmpelse fra Horsens på vej til 45 europæiske lande

Ronny Falkenhard, Intelligentcity med direktør Eric van Oss og salgschef Sharell Hoogervorst fra Greenmax. Fælderne kan bygges diskret ind under blomsterkummer og skraldespande i byrummet. PR-foto
Horsensianske Intelligentcity ApS, der producerer giftfri skadedyrs-bekæmpelse, har skrevet kontrakt med hollandske GreenMax - og får dermed adgang til 45 europæiske lande.

Horsens: Det er gået fremad med stormskridt, siden virksomhedsejer Ronny Falkenhard fra Intelligentcity Aps for blot ét år siden designede den første prototype på et rottebekæmpelsesmodul hjemme i sin egen kælder i Horsens. Nu viser udlandet også interesse.

Ideen med at lave intelligent, giftfri og human skadedyrsbekæmpelse gennem skjulte moduler under blandt andet skraldespande, bænke og blomsterkummer har allerede vundet genklang i en række kommuner. Konceptet imødekommer det øgede fokus på æstetik i byrummet, hvor de diskrete fælder kan erstatte de kendte - men ikke så pæne - metalkasser til rotter.

Modulerne, der produceres lokalt i Horsens, indeholder en intelligent fælde, der afliver skadedyret mekanisk. Fælden indberetter automatisk til en webplatform, når en rotte er gået i fælden.

Dermed kan man undgå anvendelse af gift, der kan afsætte spor i fødekæden og desuden afliver skadedyret langsomt og smertefuldt. Den elektroniske tilbagemelding sikrer, at tilsynet med fælden kan reduceres til et minimum, hvilket sparer kørselsudgifter og CO2-udledning.

Annonce

Europæisk lancering

Ronny Falkenhard har nu underskrevet en treårig kontrakt med hollandske Greenmax, som betyder, at modulet Matcace kommer ud på markedet i 45 europæiske lande.

- Det er en professionel samarbejdspartner og storspiller, vi har indgået aftale med. Så der er gode chancer for, at aftalen på længere sigt kan føre til flere arbejdspladser i Horsens, siger Ronny Falkenhard i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce